Cyril Lieron

I anden og sidste del af historien om Den skandaløse billet folder forfatterne endnu mere af Sherlock Holmes verden ud. Vi bliver bl.a. introduceret for Mycroft Holmes, der er en statelig embedsmand men også en væsentlig allieret, da vores hovedpersoner skal afdække mysteriet bag de mange bortførelser af englændere fra forskellige dele af samfundet.

Holmes følger først sporene til det trykkeri, hvor billetterne med de særlige kinesiske tegn er blevet produceret. Her konfronterer han en mystisk person, der tilsyneladende er ude på at spolere hans efterforskning, men han kommer også på sporet af endnu en forestilling med den mystiske kinesiske tryllekunstner Wu-Jing. Den skal finde stede i Royal Albert Hall, og denne gang er det i høj grad personer fra samfundets top, der er inviteret.

Samtidig kæmper han med spørgsmålet om forbrydernes motiv. Hvad driver en bande med kinesiske forbindelser til at kidnappe vidt forskellige mennesker, når der ikke rejses krav om løsepenge og når udgifterne ved bortførelserne åbenlyst overstiger, hvad man kan håbe at tjene på det? Måske har det noget at gøre med den britiske imperialisme og de blodige opiumskrige. Der er i hvert fald spor, der peger på en mystisk straffesag fra 1860, hvor flere britiske soldater i Kina blev dømt for forræderi. Mere skal ikke røbes her, men slutningen er interessant og peger på, at Lieron og Dahan ikke bare har fundet på nye historier med Holmes men også løftet ham ud af Viktoriatidens ideologiske bånd.

Seriens største kvalitet er fortsat billedsiden. Dahan tegner vidunderligt detaljeret og stemningsfuldt, uanset om vi følger Holmes rundt i den fysiske verden eller får et indblik i hans forbløffende hjerne. Som i bind 1 tydeliggøres det, hvordan forskellige ledetråde dissekeres, kombineres og tilsammen giver ham et klart billede af, hvad der egentlig foregår.

Andet bind når ikke helt det førstes højder. Det skyldes nok til dels at man er ved at vænne sig til Lieron og Dahans virkemidler, men det spiller også ind, at de begynder at drive billedkombinationerne lige lovligt langt. Det er sjovt, at nogle sider afslører skjulte sammenhænge, når de gennemlyses eller når siderne foldes, men det er også lidt pjattet og mere virkemidler for børnebøger end for den alvorlige historie, som de har på hjerte.… (más)