Fotografía de autor

Jens K. Holm (1921–1988)

Autor de Kim og den forsvundne skat

29 Obras 128 Miembros 26 Reseñas

Sobre El Autor

Incluye el nombre: Bengt Janus Nielsen

Series

Obras de Jens K. Holm

Kim og den forsvundne skat (1972) 10 copias
Detektiv Kim aus Kopenhagen (1973) 10 copias
Kim og det Mystiske hus (1976) 8 copias
Kim og spionerne (1982) 8 copias
Kim på sporet (1981) 7 copias
Kim slår igen (1973) 6 copias
Kim og brennuvargarnir (1989) 5 copias
Kim og det store kup (1972) 5 copias
Kim i knibe (1989) 4 copias
Kim og smuglerne (1989) 4 copias
Kim og den usynlige mand (1990) 4 copias
Kim og den første klient (1972) 3 copias
Kim og togrøverne (1972) 3 copias
Kim og bankrøverne (1973) 3 copias
Kim og den brækkede kniv (1972) 2 copias
Kim og den gavmilde tyv (1972) 2 copias
Kim klarer alt (1972) 2 copias
Kim og Edderkoppen (1979) 1 copia
Detekriv Kim 1 copia
Tina och juvelgåtan (1975) 1 copia
Strit 1 copia

Etiquetado

Conocimiento común

Nombre canónico
Holm, Jens K.
Nombre legal
Janus Nielsen, Bengt
Otros nombres
Janus, Bengt
Fecha de nacimiento
1921-04-05
Fecha de fallecimiento
1988-06-05
Género
male
Nacionalidad
Denmark
Relaciones
Hertz, Grete Janus (sister)

Miembros

Reseñas

Danmark, ca 1971
Drengen Kim holder sommerferie i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap oplever de altid noget spændende. Kim får bud af onklen at gå hen med motorplæneklipperen til landbetjenten Larsen, der skal låne den. Kim skriver bøger om hvad de oplever i ferierne og forlaget rykker ham lidt for en ny. Larsen er heller ikke i godt humør for han kom til at anholde en forkert for et tyveri i det lokale røgeri og oven i købet kom han til at brække kravebenet på vedkommende. Mens Kim og Erik er på besøg, kommer posten med et anbefalet brev. Som Larsen allerede havde gættet, så er han suspenderet og det er sikkert starten på en afskedigelse. Larsens søster viser sig fra sin pæne side og giver Erik nogle kødben med hjem til Snap.
Hjemme hos Erik tænder de op i pejsen og holder hyggeaften med Brille og Katja. Kim er nedtrykt over at han ikke har noget at skrive om, så han må skuffe forlaget. Men Snap får kødbenene og i den lokalavis, de var pakket ind i, står der en annonce indrykket af tømmerhandler Anton Pedersen om at han vil have den mappe tilbage, som er blevet fjernet fra hans hus og han truer med politianmeldelse, da han hævder at vide hvem tyven er. Kim snakker med sin onkel og tante og de kender Anton Pedersen, så efter lidt overtalelse kan Kim næste dag snakke med denne. Der var 3000 kroner i mappen. Brille har taget walkie-talkier med og med friske batterier. De snakker med tømmerhandleren, der ikke helt ved hvem der har nøgle til hans køkkendør og heller ikke helt ved hvornår tyveriet er sket. Nøglen er heller ikke speciel, så nogen kan have haft en magen til eller måske bare dirket låsen op. Men gemmestedet til mappen er der ikke så mange, der kender. Egentlig kun en Gurli Petersen og en fru Smith. Mens de er der, så dukker der faktisk en pakke med penge op, men der er fem tusind i det bundt og der blev kun stjålet tre tusind. Hvordan hænger det sammen? Brille skriver numrene ned på pengesedlerne. De prøver at gå baglæns fra afleveringen af pengene, men der har ikke rigtigt været mulighed for nogen. Kim begynder at skrive og de andre prøver at opklare et eller andet. Katja dukker op og fortæller at hun har set Gurli Petersen gå hjem fra arbejde og putte en lukket kuvert mærket W ind i et hult træ. Kim og Katja går tilbage til det hule træ, men nu er kuverten væk igen. De fire holder lidt øje med det hule træ de næste dage og en dag får Erik bid. Det er K der aftaler med Walther noget med den femte juli kl 23.40 ved teglværket. Der bliver også nævnt en anden Walther, men det er nok en pistol. De tænker at de hellere må give politiet besked, men desværre har de ikke styr på datoen og den femte juli er faktisk i dag og ikke i morgen. Brille og Katja skynder sig hen til Larsen, mens Erik og Kim skynder sig hen til teglværket. Der er helt stille og døren står åben, men pengeskabet er væk. De leder efter nattevagten og finder ham bevidstløs omme bagved. I det samme kommer politiet med udrykning.
Mens det uniformerede politi undersøger stedet, får Kim, Brille og Katja snakket med Larsen og de finder ud af at det lokale postbud Ejnar nok er en del af gådens løsning. Han har en nevø, der har siddet inde for indbrud. Og måske er han kommet ud og har gjort sig gode venner med Gurli?
De har gættet rigtigt og Larsen kan anholde Walther og Kurt. Den sidstnævnte er ham, han var kommet til at brække kravebenet på, så sagen ender godt (bortset fra for Kurt og Walther naturligvis). For det var selvfølgelig også de to, der havde hugget pengene i røgeriet.
Og Kim kan lige nå at skrive det hele ned, så det kan blive sendt til forlaget i rette tid.

Godt skrevet ungdomsbog og ikke så moralisende som Jan-bøgerne, der er fra samme periode.
… (más)
 
Denunciada
bnielsen | Jan 19, 2021 |
Danmark, ca 1970
Drengen Kim holder ferierne i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Her er han sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Erik Birk og Katja. Det er pinseferie og Kim er kommet en dag tidligere end han plejer, for han har fået en mindre hjernerystelse i skolen og derfor sendt hjem en dag før. Problemet er at han dagen efter vågner op ved sin tante og onkel og ikke kan huske hvad der er sket dagen før. Hans skjorte og sweater har blodpletter, men selv har han ingen sår. Han har en bule i baghovedet og en springkniv i jakkelommen. Og der ligger en udstoppet krokodille på værelset. Hvad i alverden er der sket? Han lader som ingenting overfor sin tante og onkel og forsøger alligevel at spørge ind til om der er sket noget i byen. Det er der mildest talt. Landbetjenten Larsen har fortalt onklen at der er sket et knivstikkeri nede på havnen og at offeret, en ung rødhåret sømand uden papirer på sig, måske ikke overlever.
Kim slipper fri af morgenbordet, gemmer krokodillen i et hemmeligt rum og går over til Katja og de mødes ved stationen for at hente Erik og Brille. De tre andre får historien fra Kim. Katja kan fortælle at hun og Kim var sammen dagen før og så den rødhårede, der kiggede ind af vinduerne på et af husene, men gik igen uden at lægge mærke til Kim og Katja. Ingen af de tre andre tror at Kim kan have stukket den rødhårede ned, men det er mærkeligt med blod, kniv og krokodille. De møder Larsen og lader være med at røbe at Kim allerede kom dagen før. Senere på dagen går de forbi huset, som den rødhårede kiggede ind af vinduerne på. Der møder de igen Larsen, for der har været indbrud, men det eneste, der mangler, er en udstoppet krokodille. Kim, Erik, Katja og Brille snakker lidt efter med konen, der bor i huset. Hun fortæller at sønnen er tredjestyrmand og havde den med hjem fra et togt med Dragør Mærsk og lige er smuttet igen med Ø.K.'s Annam. Tjeneren på det lokale værtshus kan fortælle at den rødhårede var i selskab med to mænd, der også lignede søfolk og den ene af dem havde en tatovering af en delfin. Om natten er der indbrud ved Kims onkel og tante. De to indbrudstyve leder efter en udstoppet krokodille, men finder den ikke. Kim følger efter dem og hører dem snakke om at den overfaldne er død.
Kim bliver ude af sig selv og flygter uden hensyn til om de hører ham stikke af. Han når omkring Brille og få en walkie-talkie, inden han beslutter sig for at melde sig selv. Politiet er dog allerede hjemme ved ham, for stationsforstanderen har set Kim vise Katja springkniven. Kim ser politiet fjerne hans kuffert og den gemmer på hans blodige tøj. For at få styr på tankerne gemmer Kim sig det meste af en dag oppe i det lokale fyrtårn, mens han af og til har kontakt med de andre via walkie-talkie. Erik opdager den ene af mændene og Kim overtager skygningen af ham, mens Katja og Brille får styr på den anden af mændene. Kim bruger sig selv som lokkemad og det lykkes at få den ene mand til at indgå en "handel" med at få udleveret den udstoppede krokodille mod en slags findeløn på 500 kr. Men de penge har han nok ikke tænkt sig at betale. Det er lige ved at gå galt for Kim, men politiet kommer til og arresterer Kim og de to mænd. Kim forsøger at komme hen og snakke med Brille, Erik og Katja, men bliver tacklet af en betjent og redder sig den tredje hjernerystelse på to dage.
Overfaldsofferet er ikke død, men kommer sig. Og krokodillen viser sig at være fyldt med heroin. Smuglerne var de to mænd og den rødhårede.

Der er meget mere kant på den her end de andre Kim-bøger, fordi det er så trælst at vågne op og ikke kunne huske hvad der er sket.
… (más)
 
Denunciada
bnielsen | otra reseña | Dec 20, 2020 |
Danmark, ca 1969
Drengen Kim holder ferierne i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap oplever han altid noget. Nu er det efterårsferie og Kim, Brille og Erik tager toget op til fiskerlejet. Kim og Brille bor på Kims værelse hos hans onkel og tante. På vejen i toget har de lagt mærke til et par civilbetjente og de giver sig til kende, da de ser en af dem nede ved Katjas fars hus. Han er flygtet fra østblokken og derfor holder politiet lidt øje med ham. Katja har lagt mærke til at der af og til er et underligt lys som fra en lommelygte i et af husene ned mod stranden, men det er jo lidt tyndt at bygge et mysterium på. De fire puster liv i deres hytte ude i skoven. Aftrækket er ikke det bedste, så de får godt med røg fra deres bål og deres piber, men hvad gør man ikke for hyggens skyld?
De snakker med den lokale landbetjent Larsen om huset med skodderne, for de har overhørt en samtale mellem to af husets beboere og gætter på at der sker "etellerandet" klokken elleve om aftenen samme dag. Larsen tager dem alvorligt og ringer lidt rundt. Huset kaldes Brinkhuset og ejes af en direktør Alfred Larsen, men er lejet ud til en Carl Iversen fra København.
De beslutter sig på trods af Larsens ordrer for at kigge nærmere på huset. De hører at mændene har en fange og at mindst en af dem er bevæbnet. Kim løber efter hjælp og kommer undervejs i tanke om civilbetjentene, som bor på hotellet. Desværre er de ikke civilbetjente, men del af banden, så de knebler og binder Kim og tager selv afsted. Han er ikke ret tilfreds med at være gået i fælden, så han får væltet stolen rundt og lavet larm nok til at hotelværten kommer og befrier ham. Som et lille plaster på såret er det gået op for ham at mændene har bortført Katja's far og vil smugle ham ud til et skib i rum sø.
Han stormer tilbage mod huset og undervejs får han alarmeret havnefogeden og han får også fat i Svend og Kaj, som følger med. Nede ved huset kommer det til et stort slagsmål i mørket. Larsen og et par andre betjente har også ligget på lur, men de er slemt i undertal indtil havnefogeden dukker op med massiv forstærkning. De to hovedmænd ser ud til at være stukket af. Det er en dansker og en bulgarer, der kalder sig Erich Stein. Det viser sig dog at Kim har ligget i skjul og har smækket garagedøren bag dem. Og Brille har saboteret deres bil, så den ikke kører nogen vegne. Alle er glade og Katja giver Kim et stort kys.

Udmærket historie, selv om det nok er begrænset hvor mange atomvidenskabsmænd, der bliver bortført af østeuropæiske spioner pr kilometer dansk strandbred pr år.
… (más)
 
Denunciada
bnielsen | Dec 6, 2020 |
Danmark, ca 1969
Drengen Kim holder ferierne i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap oplever han altid noget. Det er blevet sommerferie, men Kim har været optaget af andre ting og kommer først efter at den anden uge er gået. Erik og Brille henter ham på stationen. Brille har konstrueret et sæt walkie-talkier, hvor hver af dem fylder som en skotøjsæske. De er lavet efter en opskrift i et amerikansk radioblad og han havde kun råd til at lave to, men det burde jo også række.
På vej op til byen ser de en flot blå papegøje sidde i en busk. De forsøger at fange den, men det lykkes ikke. Kim er i godt humør lige til han ser Katja sammen med en lidt ældre dreng, der er lidt højere og lidt mere solbrændt og smart i tøjet. Han lider under skinsygens kvaler, men lidt senere dukker Katja op alene og alting går i orden igen og han har også et lille armbånd med som gave til hende. Erik render rundt med den ene walkie-talkie og leger detektiv. Han "skygger" en pudsig person, der ser ud til at gemme sig, når der kommer nogen tæt på. Det er der nok en grund til, for lidt efter kommer Brille med papegøjen som han har haft held til at indfange. Iskagedamen fru Svendsen kan fortælle at det er gamle Ibsens papegøje, så de går hen til ham, men finder ham bevidstløs med et sår i hovedet. Landbetjent Larsen kommer også til og de bliver enige om at den luskede mand må have noget med det at gøre. Erik dirigerer Larsen, så han kan anholde manden og han har ganske rigtigt nogle af Ibsens ting på sig. Dog mangler en pæn sum penge, som var gemt i et rum i bunden af papegøjeburet. Manden får lov at sidde i arresten og tænke over sagen.
Imens tænker de fire kammerater over den og når frem til at manden må have ret i at det ikke var ham, der slog Ibsen ned. Om aftenen går Brille hen til Ibsens hus for at kigge nærmere, men han bliver slået ned. Der har været en indbrudstyv inde, men hvorfor det? Brille gætter sig til at manden må have ledt efter noget, han tabte i første omgang og Larsen kan bekræfte at der er en fyldepen med initialer på i det konfiskerede tyvegods.
De kobler initialerne L. C. på kuglepennen med det faktum at papegøjen siger Skål, Carlsen! ret tit og tager ud at kigge nærmere på en L. Carlsen. Han bliver ret rød i ansigtet, da de siger at fyldepennen er fundet ude i Ibsens hus. Samtidig dukker Larsen og en anden betjent op og overtager sagen derfra. Betjentene finder de manglende penge i Carlsens kommodeskuffe, så sagen er hurtigt opklaret. Skål, Carlsen!

Udmærket og ret udramatisk historie, selv om hr Carlsen når at slå både Ibsen og Brille bevidstløse. Bogen har en vis selvironi, som da Larsen røber at hans søster har læst de foregående seks bind af Kim-bøgerne og antyder at hun nok er lidt muggen over at blive omtalt som Dragen.
… (más)
 
Denunciada
bnielsen | Dec 6, 2020 |

También Puede Gustarte

Autores relacionados

Tuula Kervinen Translator

Estadísticas

Obras
29
Miembros
128
Popularidad
#157,245
Valoración
3.2
Reseñas
26
ISBNs
79
Idiomas
7

Tablas y Gráficos