Danmark, ca 1967
Drengen Kim holder ferierne i et lille fiskerleje, hvor hans onkel Carlo og tante bor. Sammen med kammeraterne Palle Birk - kaldet Brille, Katja, Erik og dennes hund Snap oplever de altid noget spændende. Nu har de fået læseferie og Erik får et brev fra en fabrikant Alfred Merlund, som kender hans far en smule. Merlund spørger om de fire har lyst til at komme på besøg på hans gods Elisaholm en uges tid og måske opklare et mysterium for ham. Det lykkes at få lov og de bliver indkvarteret hos ham. Det er et stort hus, så de kan få et værelse hver og hans husholderske fru Møller på ca tres år sørger for mad og drikke. Hun er dog noget tavs og indesluttet. Merlund betaler dem 15 kr om dagen hver for at se om de kan finde ud af hvem der af og til aflægger huset et natligt besøg uden at stjæle noget. Merlund har to nevøer Leif og Lasse. Lasse er den yngste på 12-13 år og benovet over at se Kim og de andre fra Kim-bøgerne. Leif på 19-20 år føler sig hævet over den slags, så det varer lidt inden isen bliver brudt.
Den første nat er Kim længe oppe og hører støj i biblioteket. En havedør står åben og klaprer og en terrin er faldet ned og gået i stykker, men der er ingen spor at se. Merlund får besøg af en tidligere kompagnon, Schnitzel, som han er raget uklar med over en fabrikationsproces. Detaljerne er gemt i et chartek, som ligger i pengeskabet gemt bag et maleri i biblioteket. En anden kurre på tråden er at Leif og Schnitzels datter Annemarie kommer sammen og vil giftes og det vil Merlund ikke have, så han truer med at lukke for pengekassen, hvis Leif og Annemarie gifter sig. Det vil så også ramme Leifs mor og lillebror. Drengene og Katja er lidt uenige om det er Leif eller Merlund, der er urimelig.
Om natten er der indbrud igen, selv om drengene og Katja har lagt små fælder ud, holder udkig og har trukket ledninger til et internt alarmsystem. Pengeskabet står åbent og charteket er fjernet. De finder flere små spor, der peger i retning af landsbyen Vinnerup og Merlunds gamle kompagnon, ingeniør Schnitzel. Men Merlund er tøvende overfor at indblande politiet. Erik får den gode ide helt af sig selv at de kan stjæle planerne tilbage. De bryder ind hos Schnitzel ved at gå ind ad et tagvindue efter at have forsøgt at dirke hoveddøren op. De gennemsøger huset og dirker sågar en låst skuffe i et skrivebord op. Men skuffen er tom. Katja gætter på at charteket bare står i reolen og ja, det gør det. De vil erstatte det med et tilsvarende chartek med blanke sider i, men husets indbyggere kommer tilbage og Katja, Brille og Erik når kun lige at smutte ud via en taglem inden Schnitzel og Annemarie kommer hjem. Kim bliver hængende for at sætte charteket ind på plads, men samtidigt kommer han til at overhøre hvad Annemarie og Schnitzel snakker om og det går op for ham at det er Merlund, der er skurken i fortællingen.
Det lykkes ham at slippe ud af huset, men han må efterlade en sko. Næste dag dukker Lasse op og foreslår Kim og de andre at de skal finde indbrudsmanden udfra den efterladte sko. Men i stedet får de fire krammet på Merlund. Selv hans husbestyrerinde er imod ham og han ender med at måtte hoste op med nogle penge til Schnitzel, så han kan tage patent på ideen. Og give Leif og Annemarie lov til at gifte sig uden at han gør Leif arveløs eller i øvrigt lader det tælle mod ham og familien. Ikke et øje er tørt. Drengene og Katja lader Merlund slippe uden at blive politianmeldt selv om de faktisk har hans tilståelse på bånd.

Udmærket miniudgave af en thriller, hvor de gode helte bliver narret til at gøre noget ondt. ( )