Valais, Alperne, 1930.
En englænder, forfatteren Melvin Z. Woodworth, lister rundt i en landsby, der egentlig er evakuret pgra lavinefare. Gletscheren er nærmest en del af fortællingen, så den knirker og brager i baggrunden gennem det meste af dette bind. En lille gris er blevet glemt under evakueringen og den lister også rundt i landsbyen. Melvin synes godt om grisen, for det morer ham at den ligner hans forlæggers advokat Studebaker. Da det bliver aften og det mørkner, går Melvin op til hotellet og venter. Den unge kvinde kommer og spiller på klaveret. Han giver sig til kende og de laver mad og hygger sig, da gendarmerne dukker op og de må flygte. Næste dag mødes kvinden og manden igen i byen og igen dukker gendarmerne op.
Denne gang må de flygte ved højlys dag, så gendarmerne har let ved at følge deres spor, selv om det er snedigt skjult og går gennem grotter og vandløb op til sæteren, der ligger over gletscheren og hvor gendarmerne normalt aldrig ville lede efter dem. Undervejs fortæller kvinden at hun hedder Evolena. Hun er selvfølgelig Baptistins datter og han har et falskmønterværksted i grotten, hvor han uforstyrret kan lave falske 5-franc stykker. Baptistin og Melvin tager hver en rygsæk med halvdelen af de falske penge.
Melvin og Evolena tager en vej over bjerget og Baptistin tager en anden. Baptistin er på hjemmebane og helt sikker på at han kan lokke gendarmerne ud på en glat is, men han er uheldig og taber sin rygsæk ned i en gletscherspalte. Evolena er også uheldig og Melvin må bære hende det sidste stykke. De finder en hytte, får natlogi og ender i seng sammen. Imens er Baptistin faldet ned i gletscherspalten, men selv om pengene er drysset ned i dybet, er han alligevel glad, for han kan se en stor guldåre.
Melvin er kommet tilbage for at lede efter ham og finder ham da også, men lige som han skal til at hale Baptistin op, rykker gletscheren sig og hullet lukker. En spalte åbner sig lidt derfra og Melvin får lige et kig ned på den gyldne kuppel på en gammel kirke, inden gletscheren for alvor skrider. Han undgår selv at komme med i det skred, der tager Grand Hotel og den lille landsby med.
Melvin og Evolena kommer over på den italienske side og fra Aosta tager de til Firenze og bruger løs af de falske penge. Pisa, Rom, Venedig. Imens skriver Melvin løs. Og da pengene er i bund, sender han manuskriptet til Vergil G. Ashburry. Svaret kommer omgående i form af en kasse havanesere og smukke ord og penge.

Melvin og Evolena bliver gift, får børn og lever lykkeligt til deres dages ende. Så budskabet må være at man bare skal slå mønt på den franske statskasse og skrive godt, så bliver alt tilgivet.

Ganske underholdende tegneserie. ( )

Valais, Alperne, 1930.
En englænder, forfatteren Melvin Z. Woodworth, lister rundt i en landsby, der egentlig er evakuret pgra lavinefare. Gletscheren er nærmest en del af fortællingen, så den knirker og brager i baggrunden gennem det meste af dette bind. En lille gris er blevet glemt under evakueringen og den lister også rundt i landsbyen. Melvin synes godt om grisen, for det morer ham at den ligner hans forlæggers advokat Studebaker. Da det bliver aften og det mørkner, går Melvin op til hotellet og venter. Den unge kvinde kommer og spiller på klaveret. Han giver sig til kende og de laver mad og hygger sig, da gendarmerne dukker op og de må flygte. Næste dag mødes kvinden og manden igen i byen og igen dukker gendarmerne op.
Denne gang må de flygte ved højlys dag, så gendarmerne har let ved at følge deres spor, selv om det er snedigt skjult og går gennem grotter og vandløb op til sæteren, der ligger over gletscheren og hvor gendarmerne normalt aldrig ville lede efter dem. Undervejs fortæller kvinden at hun hedder Evolena. Hun er selvfølgelig Baptistins datter og han har et falskmønterværksted i grotten, hvor han uforstyrret kan lave falske 5-franc stykker. Baptistin og Melvin tager hver en rygsæk med halvdelen af de falske penge.
Melvin og Evolena tager en vej over bjerget og Baptistin tager en anden. Baptistin er på hjemmebane og helt sikker på at han kan lokke gendarmerne ud på en glat is, men han er uheldig og taber sin rygsæk ned i en gletscherspalte. Evolena er også uheldig og Melvin må bære hende det sidste stykke. De finder en hytte, får natlogi og ender i seng sammen. Imens er Baptistin faldet ned i gletscherspalten, men selv om pengene er drysset ned i dybet, er han alligevel glad, for han kan se en stor guldåre.
Melvin er kommet tilbage for at lede efter ham og finder ham da også, men lige som han skal til at hale Baptistin op, rykker gletscheren sig og hullet lukker. En spalte åbner sig lidt derfra og Melvin får lige et kig ned på den gyldne kuppel på en gammel kirke, inden gletscheren for alvor skrider. Han undgår selv at komme med i det skred, der tager Grand Hotel og den lille landsby med.
Melvin og Evolena kommer over på den italienske side og fra Aosta tager de til Firenze og bruger løs af de falske penge. Pisa, Rom, Venedig. Imens skriver Melvin løs. Og da pengene er i bund, sender han manuskriptet til Vergil G. Ashburry. Svaret kommer omgående i form af en kasse havanesere og smukke ord og penge.

Melvin og Evolena bliver gift, får børn og lever lykkeligt til deres dages ende. Så budskabet må være at man bare skal slå mønt på den franske statskasse og skrive godt, så bliver alt tilgivet.

Ganske underholdende tegneserie. ( )