Rummet, Månen, 1965
Indeholder kapitlerne "1. Chok", "2. Planen", "3. Luna", "4. Starten", "5. Katastrofe", "6. Paa Maanen", "7. Den døde Raket", "8. Pas paa, Mænd fra Jorden!", "9. Ingen Vej tilbage", "10. Rejsen gennem Tiden", "11. Stemmen", "12. Byen", "13. Væsenet", "Epilog".

Jet Morgan, Lemmy Barnet, Stephen Mitchell og Doc (fortælleren) er besætning på Jordens første rumskib til Månen. Det er financieret af Commonwealth landene i fællesskab og bruger en atommotor som andet og sidste trin. Raketten er udtænkt af Mitch og det er også ham, der har formået at få financieringen på plads.. Doc har konstrueret rumdragterne og udvalgt provianten, Lemmy har sørget for radiosystemet og Jet er en meget dygtig pilot. Så snart de er lettet fra Jorden begynder noget at spille dem et puds. Da de er kommet rundt om Månen og er på vej tilbage, opdager de fx at de næsten ikke har brændstof tilbage, deres proviant er blevet helt anderledes i smag og konsistens og Doc, som fører dagbog kan konstatere at der står en masse i dagbogen, skrevet med hans håndskrift, men uden at han har skrevet det.
Han rekapitulerer hvordan de seneste ni måneder er gået med at bygge raketten ude i den australske ørken og hvordan affyringen gik.
Så følger vi den første fase, hvor de er vægtløse og på vej mod Månen, men deres radio er helt tavs uden at de kan finde fejl ved den. De skiller den ad og sætter den sammen igen. Flere gange og til sidst virker den og kontrolstationen på Jorden fortæller at de fint har hørt alt, hvad der er blevet sendt. Mystisk! Radiokontakten driller stadig en smule ind imellem og der kommer en mærkelig slags musik i stedet.
De lander planmæssigt på Månen, hvor der er ca 50 grader Celsius på landingsstedet. De udforsker overfladen i et par uger, men da de vil hjem igen, er der intet i raketten, der virker.
Efter 14 dage ekstra i ulidelig venten kommer kraften tilbage i raketten, men det gør også at de kan se at der er dukket en genstand op i et krater ved siden af dem. De beslutter sig for at udforske det for de har stadig lidt ilt og proviant i overskud. Det er en slags flyvende tallerken og Mitch går ind i den. Imens har de radiokontakt med ham, men pludselig skifter hans stemme karakter og han lyder som om han taler på vegne af dem, der har konstrueret tallerkenen.
De letter fra Månen, men på bagsiden ser de pludseligt 20 tallerkener, der letter og overhaler dem. I deres kølvand er der pludselig en frygtelig tyngdepåvirkning og da de kommer til sig selv igen, kan de ikke se hverken Jorden eller Månen nogetsteds. Efter et par dage fortvivlelse finder de en planet og lander. Det viser sig at være en fortidig udgave af Jorden med fortidsmennesker og sabeltigre. Fordelen er at de kan trække vejret frit, men ulempen er at de er strandet på planeten på et stykke land, hvor Middelhavet om tusinder af år vil ligge.
De lykkes med at få lettet igen med rumvæsnernes hjælp og håber så på at få et lift hjem.
Til sidst forlader vi dem som de er ved at forberede sig på at lande med et absolut minimum af brændstof. Måske vil de overleve og hvis ikke, så vil deres optegnelser måske overleve og blive fundet?

Bogen er en romanudgave af en radioserie, så hvert kapitel slutter med en cliff-hanger og alle effekter er noget, der vil gøre sig fint i radioteateret. Fx virker rumskibet og radioen ikke, når der er noget uhyggeligt musik i æteren. ( )

The novelization of a British radio serial, this is the story of four men, who, in 1965, undertake mankind's first trip to the Moon.

Jet Morgan is the ace pilot, Mitch is an Australian who single-handedly designed the rocketship, Lemmy is the Cockney radio operator, and Doc, an American, is keeper of the diary (and narrator of this novel). The ship is jointly built by all nations of the British Commonwealth, and is launched from the Australian Outback. A couple of days into the mission, the radio suddenly goes dead. Lemmy (who designed the radio and supervised the installation) spends the next two days going through the radio, circuit by circuit, and can find nothing wrong, while the others try not to panic. At one point, weird musical tones, almost music, come out of the speakers, then the radio comes on, like nothing was wrong. Mission Control reports that they heard everything that went on in the spaceship.

They land on the Moon, and spend one lunar day, or 14 Earth days, collecting Moon rocks and taking pictures. As they are ready to leave, all systems on the ship suddenly go down. There is no ignition, no lights, no airlock, nothing. Many diligent checks of all ship's systems show no possible cause. After another 14 days on the Moon, trapped in their spaceship, the power suddenly returns. Just before they lift off, an alien spaceship shows up just outside, and they are contacted by an alien voice (speaking perfect English). The humans are encouraged to leave, and, on the dark side of the Moon, twenty alien ships lift off, and follow them. The human crew is rendered unconscious, and their ship is kicked off course. When they awaken, Earth and the Moon are nowhere to be found. Could the aliens have dragged them somewhere else in space or time? Their fuel is running low, so they have to find an Earthlike planet to land on, or forevere wander the galaxy.

This is a pretty good novel about the early days of space travel. I can just hear a radio announcer saying, "Tune in next week for another thrilling chapter of..." ( )

dr . Matthews maakt hij een verkenningsvlucht naar de maan. Als de ruimtevaarders van het eerste uur naar de aarde willen terugkeren, grijpt een eskader vliegende schotels van een andere planeet in en verplaatst hen niet alleen buiten het zonnestelsel, maar ook buiten de tijd