Som barn så jeg ofte Søren Ryges haveprogrammer, selvom jeg egentlig ikke interesserede mig ret meget for haver. Han var god til at fortælle, og tempoet i hans programmer virkede ikke så demonstrativt langsomt dengang, som efter nogle årtier med musikvideoer, internet og sociale medier.

Da jeg flyttede hjemmefra mistede jeg følingen med hans arbejde, så jeg har aldrig selv set de programmer om naboerne Anders og Julius, der i dag hører til hans mest populære. Jeg har heller aldrig læst de avisartikler og bøger, Søren Ryge har skabt i tilknytning til sit arbejde på DR, så denne bog fra 2011 var på flere måder nyt land for mig.

Bogen samler alle de artikler, der tidligere er udgivet om Anders og Julius, og det suppleres med portrætter af andre ældre danskere på landet og såmænd også en artikel, der handler om Søren Ryges forsøg på at genskabe verdens bedste kringle, som han fået til et foredrag i Nordjylland. Anders og Julius var brødre og boede hele deres liv på et lille landbrug på Djursland. Moderen døde i 1977, og derefter fortsatte de alene. Udefra kunne det godt ligne noget skrammel med gamle biler på gårdspladsen og en stald der ikke ligefrem var støvsuget, men gården var rammen om et traditionelt bondeliv, hvor brødrene dyrkede jorden, passede køerne og i øvrigt ikke brugte penge på noget, der ikke var strengt nødvendigt. De levede alene, men aldrig isoleret, selvom f.eks. teksterne om Julius’ fødselsdag viser, at de ikke altid havde det nemt med det sociale.

Særligt Julius blev en TV-stjerne, fordi han både var en særling – forstået i betydningen usædvanlig – ualmindeligt talende og direkte, når han havde lyst, og repræsentant for en livsform, der allerede var stort set forsvundet, men som mange kendte fra deres eget liv på landet. På mange måder udtrykte brødrene det ideal af selvhjulpenhed, beskedenhed og velmenende klamphuggeri, som Bonderøven nostalgisk prøver at genskabe, og som det først giver mening at genskabe, når den ægte varer er forsvundet.

Den sidste tredjedel af bogen samler portrætter af andre danskere fra samme generation. De har levet meget forskellige liv, men fortællingen om hårdt, vedvarende arbejde går igen, uanset om det er den tidligere gårdmandskone, der stadig insisterer på at grave et lille-bitte stykke af sin have hver dag, de tre søstre, der efter et langt liv er flyttet sammen i barndomshjemmet eller Anne Margrethe, der er nogle år yngre og altså skaber af verdens bedste kringle.

Søren Ryge har et meget fint blik for det interessante i mennesker, der på overfladen er helt almindelige, men som netop i kraft af deres almindelighed udtrykker noget alment om samfundets udvikling. Det er f.eks. slående, hvor meget ”soldatertiden” fylder i næsten alle de gamle mænds erindringer. Han er også velskrivende, men det bliver lidt fragmentarisk at læse tekster, der er skrevet som enkelte artikler fremfor som dele af en bog. Her fungerer den første del om Anders og Julius bedst, fordi de som gennemgående karakterer binder afsnittene sammen. Hele bogen er rigt illustreret og ikke mindst Nicolai Howalts billeder af brødrene er stemningsfulde. ( )