Det er efterhånden svært at finde en genre, som den myreflittige Dennis Jürgensen ikke har kastet sig over. Fra min barndom husker jeg ham for fortællingerne om Freddie og monstrene, så kom Kærlighed ved første hik og senere fulgte fantasy og horror. Nu har han så også skrevet en krimiserie med den handlekraftige politimand Roland Triel som hovedperson.

Jeg var på jagt efter en lydbog og dumpede lige ned i midten af serien. Hviskende lig er det tredje ud af fem bind. Triel og hans kolleger i ”kvartetten” på politigården – en gammel betjent, der også er en ivrig lystfisker, en stærk kvindelig efterforsker, der også forstår kollegernes følelser, en stor ung politimand, der i dette bind er sat ud af spillet af druk, og så Triel selv – får overdraget en sag fra Vestegnens Politi.

Den unge pige Nanna Nielsen er blevet kvalt af en stor mand på rideskolen Hestehoven i Rødovre, og nu er det op til dem at fange morderen, inden han slår til igen. Da endnu et lig dukker op i en mose ved Vestvolden er den offentlige panik for alvor ved at bryde ud. Vi lærer hurtigt morderens identitet at kende, men hans motiver er uklare, og politiet må lægge sig i selen for at finde frem til ham.

Her er tale om en konkret sag, der opklares inden bogen er slut. Men ved siden af arbejder Triel med noget, der optager ham meget mere. Fire år tidligere er hans kone blevet myrdet og hans datter mishandlet, og de forbrydelser er aldrig opklaret. Datteren, Andrea, er endelig ved at komme ud af sin katatoniske tilstand, og Triel har fundet en skøn kvinde, der såmænd bor i hans egen opgang. Astrid Månsson oversætter bøger og lige nu knokler hun med årtiets største fantasyroman af den excentriske englænder Jeremy Forrest.

Triel er selvfølgelig inhabil i konens sag, og selvfølgelig efterforsker han den alligevel. Mystiske ting sker, og alt tyder på, at ”Svinet” stadig er ude efter ham. Nye vigtige spor dukker op, og han kommer tættere på at fange sin hemmelighedsfulde modstander end nogensinde før.

I forhold til den gennemgående historie er det ikke så heldigt at starte ud midt i serien. Det var ikke svært at følge med, men jeg vil tro, at de to første bind vil være en lidt tammere affære, når man først har læst Hviskende lig.

Der er ikke de store overraskelser i handlingen, og karaktererne har man også set før. Alligevel var det en ganske underholdende krimi, og det skyldes ikke mindst det store sproglige overskud, der altid har kendetegnet Jürgensen. Vilde metaforer og mærkelige sammenligninger fik mig konstant til at trække på smilebåndet. ( )