Verden, Indien, Himalaya, ca 1973
En rammefortælling om en rammefortælling. Angivet på basis af notater fundet i en forkullet kuffert. Delvist ulæselige manuskriptsider, halvt ødelagte fotografier og et par næsten ubrugelige videobånd.
En general godkender modvilligt en atomprøvesprængning et sted i Tibet. En kvinde, Francesca Foscari, starter rejsen i Venedig og tager en hed afsked med sin elsker. Hendes mand, en politikommissær, ligger på hospitalet med en brækket ryg efter et styrt under en polokamp. Hos producenten ser hun noget af en film om riddere fra fortiden. Men der er ikke så meget tilbage. Over femten timers optagelser er gået tabt og filmholdet har de ikke hørt fra i fire måneder. Selskabet har bestemt at forsøge at finde filmholdet og redde stumperne. Francesca skal lede optagelserne. Under en pause, hvor direktøren er kaldt væk, bliver hun truet af nogle af hendes mands bekendte, der siger at de vil holde øje med hende hele vejen og at en af hendes kommende rejsefæller er med af præcis den grund. De er manuskriptforfatteren Steve, en Fabio og en chauffør ved navn Bergman. Han checker landcruiserens tag og får fornøjelsen af at se Fabio forsøge sig med Francesca. Hun afviser ham ret håndfast med en hammer. Endnu et fragment af filmen viser en ridder, der slås med en vanvittig mand og sender ham over muren på en borg. Ridderen slår en kvinde ihjel på et alter med sit sværd. En blomst vokser op i en pøl af tis, som hun har efterladt. Sjovt nok kunne filmen ikke ses fra start af, men nu kan den godt?
De støder sammen med en stor todækkerbus, der også er på vej til Kathmandu. Chaufføren Bill virker lidt skør. Han forsøger at vædde med Bergman om hvem der kommer først. Bergman vil ikke vædde, men driller alligevel Bill. De støder på manden, der spillede den vanvittige i filmen, og faktisk virker han ret vanvittig i virkeligheden. Fabio smugfilmer Francesca, mens hun tisser bag et træ. En blomst vokser op i den lille sø, der opstår. Da de vil videre, må Bergman lige skifte hjul, for en spøgefugl (ved navn Bill) har snittet et dæk op. Næste stop er den underjordiske by Uchisar. En mand guider dem rundt, men det er koldt og Bergman går tilbage for at hente lidt mere tøj til Francesca. Han bliver lukket inde i gangene og farer vild. Undervejs kommer han igennem en række berømte malerier og motiver, fx Édouard Manet: Le Déjeuner sur l¨Herbe. De fleste tilsat en knokkelmand eller mnanden med leen. Venus fra Willendorf, en okse fra Lascaux hulen og et skib fra helleristningerne. Francesca kigger videre på båndene og finder et hint om en hemmelig gang. De får reddet Bergman ud og spekulerer over det sære i at man kun kan se videobåndene lige præcis det sted hvor de er optaget. De kommer på et skib, som skal til Pakistan, men dobbeltdækkerbussen kommer ikke med, for nogen (sikkert Bergman) har snittet alle dækkene op. På skibet er der en stum tosse, der møver sig ind på Francesca og slikker på hende. En feminin dreng, der egentlig var med dobbeltdækkeren, opmuntrer ham. Hun ender med at smide trusserne og vise ham alt. Desværre er der nogle flere fra besætningen, der kigger med. Det ender i et underligt slagsmål. Og skibet har en bombe om bord. Besætningen går fra borde og efterlader Francesca på dækket. Hun alarmerer de andre. Bomben sprænges og Steve bliver slynget overbord. Fabio, Bergman og Francesca er rystede, men skibet synker ikke.
Generalen får besked om at nogle sherpaer på står at der findes et gammelt kloster, hvor atomsprængningen skal ske, men at militæret ikke kan finde det. Fabio, Bergman og Francesca kommer i land vha en slæbebåd. Francesca finder et videoudstyr og kan spille en del mere af filmen. Ridderen bliver overfaldet af en tiger, men får den hældt i vandet, hvor nogle krokodiller overtager den. Han finder til gengæld en smuk kvinde, som ser ud til at kunne lide at blive gennemboret af et rosentræs torne. Hun fortæller at hun i sin tid blev bortført af Kali, men en dag hvor han var borte kom en ung prins forbi og de blev forelskede i hinanden. Da Kali kom hjem og overraskede dem, forvandlede hun prinsen til en tornebusk og lod den bevogte af en tiger, men nu er tigeren død. Videoen slutter med at ridderen flygter og tornebusken overtager kvinden.
Francesca slukker videoudstyret og bliver til gengæld overrrasket af en nøgen hellig mand, en dahu, med en paraply. Hun går sin vej og ender i en storby, hvor han også er kommet til. Hun sælger videoudstyret og køber noget tøj. Imens bliver Steve fundet på stranden og taget med af nogle folk på kameler. Han bliver taget med til et sted, som han flygter fra. Francesca henvender sig på ambassaden i Delhi. De kan ikke hjælpe, men hun får kontakt til en kvinde, der er narkoman og kender en af filmfolkene. Han hedder Pio. Francesca låner en bil og de to kvinder tager til Benares og finder Pio. Kvinden har taget narkotika med fra Khajuraho. Pio fortæller at han var på sprøjten allerede i Europa. Det var instruktøren også, så pengene til filmen er gået op i røg. Her kan man ellers se ridderen uden hest, uden våben og uden hår på hovedet flakke om i bjergene. Måske slutter filmen med at riddren kaster sig for fødderne af en vis mand i buddhastilling. Pio og de kvinder tager til katmandu, hvor Francesca støder på Bergman og cruiseren. Han kan fortælle at han og Fabio flakkede rundt i bilen for at finde hende, men pengene blev brugt og en hellig ko åd de sidste rejsechecks. Fabio blev hængende et af stederne, fordi et ashram-kloster så ud til af rumme mange villige kvinder.
Holdet når frem til Kathmandu, hvor Pio ved at de andre fra det første filmhold bor. Men de finder lydmanden som mumie i en plastiksæk. Et brev fortæller at de andre er taget op i bjergene til et lille lama-kloster. Francesca, Bergman og Pio tager afsted i landcruiseren. Pios kæreste tager med sadhu'en videre.
Dobbeltdækkerbussen overhaler dem, men Bergman styrer direkte ned uden at bruge vejen, så cruiseren kommer først. Bill kvitterer ved at hugge kablet til skubbefærgen over. De tre redder livet, men cruiseren forsvinder i strømmen. Pio bliver der, men Francesca og Bergman når frem til Lhasa. En llama og Steve opdager dem og kort efter sprænges atombomben.

En meta-meta-meta historie indeholdt i en tegneserie. ( )

A Character receives a phone call from her author/ illustrator, asking her about the last action of her life. She has 15 panels left, and then she will no longer be in the story. She begs him for more panels, at all costs, and reflects on her mortality. Nothing is better than a character knowing her time is coming to an end.
That or I love meta-fiction. ( )