Pulse en una miniatura para ir a Google Books.
Cargando... Sort kaviar og rød optimisme : en rejse i Ruslandpor Karl Eskelund
Ninguno Cargando...
Inscríbete en LibraryThing para averiguar si este libro te gustará. Actualmente no hay Conversaciones sobre este libro. sin reseñas | añadir una reseña
No se han encontrado descripciones de biblioteca. |
Debates activosNinguno
Google Books — Cargando... GénerosClasificación de la Biblioteca del CongresoValoraciónPromedio:
¿Eres tú?Conviértete en un Autor de LibraryThing. |
Glimrende rejsebeskrivelse fra en rejse i Rusland som Karl Eskelund og hans kinesiske kone Chi-yun Eskelund og deres gode ven Eigil Steffensen foretog ca 1960. De havde egentlig planlagt selv at skaffe hotelværelser og transport, men det viste sig helt umuligt for alt var beregnet til at gå via Intourist. Ruten går Leningrad - Moskva - Odessa - Sortehavet - Georgien med Tiflis - Centralasien - Samarkand - Moskva - Leningrad.
De taler med nogle få almindelige russere, men Stalintiden er ikke glemt og masser af oplysninger bliver fortiet eller fordrejet. Karl Eskelund er ikke blind for systemets fordele såvel som ulemper og sammenligner også gerne med nogle af vestens bagsider.
I Tiflis bliver de hjerteligt modtaget, men snakken forstummer når de forsøger at få noget at vide om hvad der skete i april 1956 (et regulært oprør blev slået brutalt ned).
Turen går også til Samarkand og med lejlighed til at berette om byens skaber Timur (1336-1406) - også kaldet Tamerlan - og hans store bedrifter som (grusom) feltherre. Røverbyen Takrig blev indtaget ved at mejsle tunneler gennem klippen og forsvarerne hugget ned til sidste mand, hvorefter to pyramider med afhuggede hoveder som mursten blev opført til skræk og advarsel for andre. Bagdad fik lignende behandling og der gik et par hundrede år før et nyt Bagdad var rejst på runierne af det gamle. Tyrkernes hersker, Sultan Byazid, blev også slået grundigt og den sejr sikrede Timur omtale som en af verdenshistoriens største militærgenier sammen med Alexander den Store og Djengis Khan.
Desværre er Samarkand siden sunket ned i forfald og glemsel.
En af de sidste dage i Moskva møder de en amerikaner, der har en gammel bog med, hvor en franskmand Marquis de Custine for over 150 år siden har beskrevet en rejse i Rusland og der er umådeligt mange lighedspunkter med dagens Rusland, så mange af de ting, Vesten forbinder med Kommunistpartiets styre, er i virkeligheden en del af den russiske folkesjæl og har meget lidt at gøre med at det lige er Kommunistpartiets spidser, der sidder på Zar-tronen.
Bogen gav masser af mindelser fra en tur til Moskva og Leningrad i 1989. Den mest slående kontrast var at i 1989 var Intourist guiderne overraskede, når man faktisk gerne ville se nogle af de officielle seværdigheder som ungdomspalads og sportsstadion. Ellers var veksling på gaden af udenlandsk valuta til en helt anden kurs, dårlig betjening i restauranter, dårlig kvalitet mad i butikkerne, lange køer og udsolgte varer såmænd stort set det samme som meddelt i denne bog. ( )