Tilsyneladende har de intet lært. Godt og vel tyve år efter at deres bedste ven faldt fra toppen af Langelandsbroen og omkom i Storebælt, er de to mandlige hovedpersoner i Jesper Wung-Sungs nye roman MEN atter i frit fald. Det gik ellers fint for Jon og Peter i mange år. Sådan da. Jon flyttede til København, hvor han blev gymnasielærer og fik en kæreste, mens Peter blev på Langeland og skabte sig et godt liv med udsigt til en tryg fremtid. Han blev håndværker, fik kone og barn og byggede selv familiens hus med douglasgulv og det hele. Men nu har Jon forladt hovedstaden, han er nærmest stukket af fra det hele og vendt hjem til fødeøen. Her drikker han tæt, grubler og opsøger fortiden i et forsøg på at finde sig selv og ikke mindst regne ud, hvor meget skyld han havde i vennens død. Undervejs ramler han naturligvis ind i Peter, der står foran en skilsmisse, og hvis levebrød er truet af danskernes stålsatte fokus på at ignorere kvalitet og købe alt så billigt som overhovedet muligt. Tynget af lige dele selvdestruktion og afmagt har både Jon og Peter svært ved at navigere i et samfund uden antydningen af fast forankrede moralske pejlemærker, og deres historie - fortalt ad to handlingsspor - giver et rystende billede af tidens fortabte mand og de vilkår, der har skabt ham.