What I like most about Dexter's characters is that they are not perfect, especially Morse, who can be a bad-tempered misery when he doesn't get enough beer. He is also inclined to jump at solutions before carefully examining the information he possesses. I especially like the way Dexter writes and how he imparts Morse's elite intelligence. In this book, he misses a golden opportunity with a woman as well as a few clues about her death.

It's impossible for me to picture Morse as anyone other than John Thaw. ( )

Not bad for a spot of weekend reading. Dexter has definitely found the voice for his Inspector Morse, and for Lewis, and their conversations are great fun to read. Some detective book fans do not like Morse for his grumpiness, intellectual elitism, and seeming ingratitude. But we see and accept the human flaws that accompany an acclaimed genius mind, or at least a mind that works far differently than most. His love of beer, the female shape, and The Archers anchors him in a world where he would otherwise be adrift.
The mystery here is great with many trails and threads. The crux of it falls apart in the post-Internet world, but I love reading about Thatcher's England. The plot is not timeless, but Morse is. ( )

This was a good read! The mood of this is melancholy. Morse leads a life of missed opportunities, as does Ann Scott, the first to die in this novel. But Dexter doesn't wallow in pity. He writes about Scott with compassion, and about Morse in the tolerant way men talk about their lifelong friends. It's clever and rich with many strands of plot. ( )

England, Oxford, ca 1980
Bogen er delt op i en prolog, bog 1 (1-9), bog 2 (10-21), bog 3 (22-32), bog 4 (33-39), og en epilog.
Mrs. Murdoch er i slutningen af 40'erne og værtinde ved et lille selskab, hvor kriminalinspektør Morse (der er 50) møder den lidt yngre Anne Scott. Der kommer ikke rigtigt noget ud af det for han bliver kaldt ind og må efterlade hende ved selskabet i stedet for at give hende et lift hjem, men han får hendes navn og adresse til senere brug. Hun bor på Canal Reach 9 i Jericho, men hun er gift, så han lader øjeblikket dø.
Et halvt års tid efter er han tilfældigt i nærheden og går forbi. Der er ingen hjemme, men døren er ikke låst, så han åbner og kalder på hende, men ingen svarer, så han går igen. Dagen efter er han igen i nærheden og hører udrykning af ambulance og politi. Det viser sig at være hendes hus, hvor politiet efter et anonymt tip har fundet hende hængt. Tilsyneladende selvmord, men Morse er ikke overbevist. Han snuser sig frem til et gæt på at det anonyme tip kom fra en lystfisker. Det er sikkert genboen George Jackson i nr 10, som har udspioneret Anne. Hun gav tysktimer til Edward Murdoch og andre. Mest unge men også til Charles Richards, som hun havde en affære med. Efter hendes død forsøger en eller anden sig med afpresning mod Charles og truer med at fortælle det til hans kone Celia. Det er sikkert George Jackson og i alt fald bliver han myrdet på et tidspunkt, hvor Charles har et perfekt alibi for han holder foredrag om sit forlag og blandt de få tilhørere er Morse.
Politimanden Walters er ikke helt overbevist om at der ikke ligger noget bag selvmordet, så han efterforsker lidt på egen hånd og har fx held til at snuppe Morse, da han har tiltusket sig adgang til nr 9 en sen nattetime. De forener dog kræfterne i stedet for at bekrige hinanden. Og Morse overtaler Walters til at vente lidt med at fortælle sin overordnede Chief Inspector Bell om det hele.
Anne havde spillet bridge en gang om ugen det sidste års tid og det går op for Morse at en anden af bridgespillerne er Mrs Murdoch, som holdt det selskab, hvor han selv traf Anne. Han tager hen til Murdoch's og møder Edward som er Michael Murdoch's lillebror. Michael er indlagt efter en overdosis narko og moderen Mrs Murdoch er hos ham. Det går op for Morse at Edward har taget tysktimer ved Anne og han snakker lidt med ham om det.
Efter mordet på Jackson taler Morse også med Bell og fortæller ham alt. Anne var gravid i 8 - 10 uge, da hun døde, men de har ingen ide om hvem den vordende far var. I det hele taget har de flere spørgsmål end svar. Anne var som ung blevet gravid og havde giftet sig med faderen, men efter en længere rejse kom de tilbage og blev skilt. Manden døde for et år siden i en ulykke, så det efterlader endnu nogle spørgsmål, som er svære at få besvaret.
Charles har fået en p-bøde nær Anne, men det viser sig at være Celia, der har været på besøg hos Anne. Umulige parkeringsforhold og p-bøder spiller i det hele taget en vis rolle i bogen. Charles har en lillebror Conrad, så der er også mindst tre udgaver af C. Richards. Morse har fundet nogle halvbrændte stumper papir, men det varer lidt inden han forbinder det med noget fra et medicinsk laboratorium, der laver graviditetstests. Og skulle en graviditet virkelig være noget, der kunne få Anne til at begå selvmord?
Michael Murdoch overlever, men han har stukket sit ene øje ud og det andet har også taget skade. Lewis finder et afpresningsbrev skrevet på ubehjælpeligt formuleret engelsk, så det kan dårligt være Jackson, der har skrevet det, for han var nærmest ude af stand til at skrive? En af naboerne, Mrs Purvis, bliver gået på klingen og hun må indrømme at have læst et brev højt for Jackson. Det var et brev, Anne havde skrevet til Charles, så Morse gættede helt rigtigt. Han har også gættet at Michael Murdoch var involveret i den ulykke, hvor Annes mand døde. Og Anne læste meget på Ødipus legenden. Aftenen før Anne hængte sig, havde hun til bridge-aften hørt Mrs. Murdoch fortælle at Michael fyldte 19 år samme dag.
En smuk teori, men Lewis finder ud af at Annes søn blev bortadopteret til et ægtepar i London og døde som spæd af meningitis.
I stedet finder Morse ud af at Edward har opsnappet Anne's brev til Charles, hvor hun bad om hjælp. Michael har pralet med at have været i seng med Anne, men det er nok ikke rigtigt. Morse får arresteret Conrad for mordet på Jackson. Men faktisk er det Charles Richards, for de to har byttet roller siden en gang før mordet på Jackson.

Ok krimi, men plottet er lidt rigeligt fortænkt. ( )

Non delude, Morse è sempre il solito, molto umano, con tanti difetti, ma un investigatore coi fiocchi. E' davvero bello leggere un poliziesco così lontano dal filone 'polizia scientifica' che impazza negli ultimi anni alla tv, un giallo tutto giocato sui vizi umani, debolezze, virtù, di vittime, colpevoli, ed investigatori. ( )