Lenz nåede et stort og varieret forfatterskab. På den ene side var han som Heinrich Böll og Günther Grass stærkt engageret i opgøret med den nazistiske fortid, ikke mindst i Tysktime, der ramte tidsånden perfekt, da den udkom i 1968. På den anden side var han også en gemytlig og humoristisk fortolker af livet set fra Slesvig-Holsten. Novellesamlingen her, udgivet i 1975, hører til den sidste kategori.

Vi befinder os i den fiktive landsby Bollerup, der ligger ude ved kysten et eller andet sted mellem Kiel og Aabenrå. Det er sted, hvor alle kender alle, ja, faktisk er de fleste i familie med hinanden og hedder Feddersen til efternavn. Det giver selvfølgelig anledning til øgenavne og forvekslinger, men signalerer også ret tydeligt, hvad det er for et sted.
Byen er fyldt med djærve bønder, fiskere, kroejere og håndværkere.

Sådan et sted har selvfølgelig sin egen mytologi, selvom verdenshistoriens jul drejer langt derfra. Det giver gode historier, og de bliver ikke dårligere, når de er blevet genfortalt et par gange på værtshuset med lidt øl og snaps til. Nu stiller Lenz dem så til rådighed for os andre. Der er den populære skovfoged, der bliver opfordret til at stille op til kommunalvalget, og som forklarer alting med analogier til skovens liv. Der er bonden, der tramper rundt op i sin selvbinder for at kornet fri, og som tilsyneladende får kappet benet af, da et skud forskrækker hesteforspandet. Der er titelnovellen, om en mand, der nidkært forsvarer sit mirabelletræ, fordi han sætter lid til de ideer han får, når han har drukket blommesnaps.

Forfatteren optræder selv som observatør i flere af novellerne, og der er ingen tvivl om, at han omfatter landsbyen med sympati og varme. Historierne er fortalt med lune, og de er underholdende nok at læse - men måske også lidt idylliserende. ( )

Dun boekje met korte verhalen die toch een samenhang hebben.Alles gebeurt in hetzelfde dorp en met dezelfde mensen. Leuke en soms erg herkenbare situaties. ( )

Prachtige korte verhalen. Meesterverteller. ( )

Een reeks portretten van gewone dorpelingen, gebundeld als ‘verhalen uit Bollerup’. Met ironie en een scherp oog voor detail worden de hoofdpersonen boven de waan van de dag getild en vomen zij een geschreven tableau vivant.

Genieten maar, Lenz is een meesterverteller. ( )