Herman Stilling (1925–1996)

Indeholder afsnittene "Ti år i Allerød", "Tegnelærer på en lørdagsskole", "Min broder", "For sidste gang", "Hjemme i Nivågade", "Det var sært", "Da jeg fløj", "Tal selv", "Alene hjemme med Edgar Allan Poe", "En dag før jul", "Anna og Erik", "For længe siden", "En fortælling om et liv", "Om at stjæle møbelben", "Trolden som løb", "Den sidste nisse".

"Ti år i Allerød" handler om ???
"Tegnelærer på en lørdagsskole" handler om ???
"Min broder" handler om ???
"For sidste gang" handler om ???
"Hjemme i Nivågade" handler om ???
"Det var sært" handler om ???
"Da jeg fløj" handler om ???
"Tal selv" handler om ???
"Alene hjemme med Edgar Allan Poe" handler om ???
"En dag før jul" handler om ???
"Anna og Erik" handler om ???
"For længe siden" handler om ???
"En fortælling om et liv" handler om ???
"Om at stjæle møbelben" handler om ???
"Trolden som løb" handler om ???
"Den sidste nisse" handler om ???

???… (más)

Indeholder kapitlerne "Forord", "I", " Min fars udflugt til Fremmedlegionen", " Da min mor kom til København", " En dag i 1932 og tiden deromkring", " Vores jul på Nørrebro", " Vinter og fødselsdag", " Synge fastelavn", " Pinseturen", " Skolen", " Rejsen til sommerlandet", " Lidt om at være ordblind", " Fabrikken", " Kammerater", " Akademiet", "II", " Den grønne vandkande".

"Forord" handler om at han var længe om at lære at tale rent. I stedet for skuespiller blev han maler (så flittig at nogen kaldte ham Herman Udstilling). Og nu har han også skrevet noget. Og forlaget har endda trykt den med stor og tydelig skrift.
"I" angiver at det følgende er erindringer fra barndommen.
" Min fars udflugt til Fremmedlegionen" handler om at faderen Viggo af og til forsvandt et par dage eller måske et par uger. For så at dukke op og altid svare "Jeg har været ude at ride på min hest" når han blev spurgt hvor han havde været. Den længste tur varede tre år og skyldtes et ophold hos Fremmedlegionen, hvor han havde lånt navnet Karl Larsen fra et glemt pas. Da han kom hjem, mødte han forældrenes nye kokkepige Frida og et par år efter var de gift og fik fem børn.
" Da min mor kom til København" handler om Frida, der i 1919 som sekstenårig kommer til København fra Langå for at afløse en syg søster. Da søsteren er blevet rask, bestemmer Fridas mor at hun passende kan fortsætte som kokkepige og stuepige hos en kusine til fruen det første sted. Det er Frida ikke glad for, for den nye frue er påholdende og fx er madrassen gammel og fuld af lus. Hun taber sig otte kilo på et par måneder og mændene begynder at kigge efter hende. Hun bliver supergod til at lave mad og herskabet begynder at opføre sig ordentligt for de frygter hendes afrejse. Men hun tager hjem til Langå for først til efteråret at starte på en ny plads. Her bliver hun kokkepige og er i tre år, indtil den yngste søn kommer hjem fra Fremmedlegionen.
" En dag i 1932 og tiden deromkring" handler om en dag hvor de bliver fotograferet. Herman var svagelig som lille og havde engelsk syge og fik tit bylder fra han var fem til han blev fjorten. Og han tissede også i sengen i tolv år af sin barndom.
" Vores jul på Nørrebro" handler om jul uden meget at slå til søren med. Mormoren sender gode pakker fra landet med rullepølse, steg, en høne, en stor leverpostej, en pose kaffe osv. Herman kan stadig huske hvad en masse af tingene ellers kostede.
" Vinter og fødselsdag" handler om Hermans 10 års fødselsdag. Moren har haft travlt, så han må nøjes med dagen efter at få bolsjer med i skole. Det er Jagtvejens skole og han er nummer 32 ud af de 32 elever. Det er ikke sjovt og han har ingen gode minder fra den skole. Da han kommer hjem, bager moderen pandekager og næste dag er byen begravet i sne. Senere på året står et stort slag mellem drengene i kvarteret og drengene i nabokvarteret.
" Synge fastelavn" handler om fastelavn 1933 eller deromkring. De går rundt og synger i gårdene og får mange penge ind. En bager har snydt dem, så de trykker tommeltotten ned i en af hans dyre kager. Til straf skal de så dele morgenbrød ud for ham i et par uger uden betaling, men mon det nu er klogt?
" Pinseturen" handler om pinse 1932. De tager på udflugt og faderen er klædt meget fint på. Da de kommer hjem igen, sætter Herman, Strit, Skinke og Erik ny rekord i plankeværkstur.
" Skolen" handler om Jagtvejens kommuneskole. Lærerne slår, når Herman - der er ordblind - ikke kan lektien. En regnelærerinde går helt amok og slår med en stor lineal, så en byld på ryggen springer. Herman bliver rasende og tager linealen fra hende og giver hende selv nogle slag. Så knækker han linealen i små stykker og går hjem til faderen og viser ham sin ryg og fortæller hvad der er sket. Faderen tager sit fine tøj på og går hen i skolen og skælder regnelærerinden og klasselæreren huden fuld. Bagefter lader lærerne ham være i fred de sidste to år i skolen. Det eneste fra skoletiden han tænker på med glæde er de to gange, han var i feriekoloni.
" Rejsen til sommerlandet" handler om sommerophold hos mormor og morfar. På slagteriet ser de en gris blive slagtet og hængt op i en krog. Dvs den falder af krogen og løber ud i gården og ud på vejen, hvor den dør. Det er noget at berette om derhjemme i København. De laver også hule af rabarberblade (så de må skynde sig at høste stilkene og laver baljerfulde af rabarbergrød) og tatter ål.
" Lidt om at være ordblind" handler om hvor træls det har været at være ordblind og anset for dum. Aftenbøn virker ikke, for i årevis har han bedt om at samtlige lærere ville blive ramt af lynet eller kørt over. Kun en enkelt lærer, Thomas Sigsgaard, blev holdt udenfor den bøn. Da Herman bliver tyve, finder han endelig ud af højre og venstre. Det giver mod til at gå alene til Statens Taleinstitut og få undervisning der. Sprog er han ikke god til. Egentlig heller ikke til at køre bil, men han får langt om længe kørekort og får opbygget selvtilliden meget ved at starte med at køre en tur til Rom og tilbage.
" Fabrikken" handler om skotøjsfabrikken Dana hvor han var i fire år. Han går også til tegning (og bliver undervist af maleren Helge Nielsen) og køber endda en bog. Den er af Aage Marcus og hedder Billedkunsten.
" Kammerater" handler om at faderen får ham i lære som automekaniker, men det er under krigen, så han skal rense gengas generatorer som er fyldt med fedtet sod. Det vil han ikke. Så han hopper tilbage til skotøjsfabrikken og går til tegning de to aftener om ugen. Resten af tiden er han sammen med tre kammerater, der er mælkedrenge. De går på kaffebar og en dag vil de have ham med på et tyveri, men det vil han ikke og han holder op med at gå på kaffebar. I foråret 1944 bliver han fyret fordi der er mangel på råvarer og det varer noget inden han igen får arbejde. I mellemtiden bliver han mere og mere opsat på at blive maler og komme ind på kunstakademiet.
" Akademiet" handler om at han søger ind og i januar 1946 kan starte under professor Kresten Iversen. Han er lidt sky, men professoren får ham til at føle sig godt tilpas og han går der i flere år og er der fra det åbner om morgenen til det lukker om aftenen.
"II" angiver at det følgende er erindringer fra ungdommen.
" Den grønne vandkande" handler om at rejse rundt med en grøn vandkande i bagage og være en magnet for opsynsmænd. Han er på sin første rejse alene, over en grænse. Han tager til Göteborg for at komme til Oslo for at se en udstilling af Edvard Munch. Han går langt til fods og kommer ind hos en bonde og hans datter. Her sover han fra onsdag aften til fredag aften. Bonden kan godt lide ham og foreslår at han skal blive sommeren over, men Herman vil til Oslo. Undervejs overnatter han på noget, der nok er et hospital for sindslidende. Han ser udstillingen, men vandkanden bliver stående i garderoben, da han tager tilbage til København. Måske står den der endnu?

Herman Stilling bruger ord til at male nogle sjove og underfundige situationer fra sit liv. Han var ordblind og havde taleproblemer, men overvandt dem og mange andre hindringer og fik et godt liv. Det hele er fortalt med underfundig humor og stor intelligens.… (más)

Danmark, 1946-1956
Indeholder "Forord", "Akademiet - de første skridt på vejen", "På højskole om sommeren", "Alene og på egen hånd", "På cykel med telegrammer", "Hos Carlo i Brønshøj", "Den første udstilling", "Jeg har også været teaterdirektør", "G. A. Hagemanns Kollegium", "Den hellige sommer", "At spille en rolle", "En kærlighedshistorie", "Min flugt fra knivkasteren", "De kønne sygeplejerske og de mange mænd", "Billede af maleren som ung i Paris".

"Forord" handler om baggrunden for at erindringerne her er blevet skrevet.
"Akademiet - de første skridt på vejen" handler om kunstakademiet, hvor få kunstnere der huskes nogle år senere og en Richard Winther, som Herman synes var den mest interessante.
"På højskole om sommeren" handler om Den internationale Højskole i Helsingør og en Wladirmir fra Brno i Tjekoslovakiet og en spøgelseshistorie fra bunden af en krypt.
"Alene og på egen hånd" handler om at lære at danse, som treogtyveårig at finde ud af hvor megen glæde man kan få ved unge kvinder, at lære at gå gennem en mørk skov og lære at udforske verden på egen hånd kun med "You belong to my heart" som engelske gloser.
"På cykel med telegrammer" handler om sommerjob som bud for at få rod til at leje et værksted. Han afleverer et telegram til Kongen, der desværre ikke er hjemme.
"Hos Carlo i Brønshøj" handler om en fyr der bor ved vandtårnet i et gammelt hvidt hus. Her er en dejlig uplejet have og Herman laver et maleri 'Huset, Kvinden og Træerne'. Carlo har sin bedstefar boende, så Herman overnatter kun to gange.
"Den første udstilling" handler om at få billeder med på Kunstnernes Efterårsudstilling. 'Huset, Kvinden og Træerne' bliver købt af Undervisningsministeriet for 300 kr. Nu føler han sig etableret og spenderer en god lagkage til kammeraterne. Næste år sender han igen billeder ind, men de bliver kasseret allesammen.
"Jeg har også været teaterdirektør" handler om at han og kammeraten Nikolaj Nielsen arrangerer et hav af ting. Lyrik- og musikaftener i Akademiets festsal med rimelig succes. Programmerne bliver solgt af de kønneste unge piger og giver penge i kassen til at lønne kunstnerne. Tavs Neiiendam vil ikke læse T. S. Eliot op, men henviser til Friis Møller, som gerne vil. De holder, mens legen er god.
"G. A. Hagemanns Kollegium" handler om at han kommer ind på Hagemanns kollegium i 1950 og har det som blommen i et æg. Fx er der bad, hvad han ikke har været forvænt med. Indvielserne af nye kollegianere er ret opfindsomme, fx blev en i natskjorte og bar røv ført frem under en tronhimmel som 'Kejserens nye klæder' kejser og får en viceadmirals underskrift fra et engelsk slagskib, der er på flådebesøg ved Langeliniekajen. Han bor der fire år og de holder mange fester og der er stribevis af søde piger - han opdager nemlig at pigerne fra det højere borgerskab er begejstrede for kunstnertyper og det bliver udnyttet.
"Den hellige sommer" handler om en tur til Italien i hælene på en svensk dame, der er nogle år ældre end ham. Han opnår hvad han vil, for han imponerer hende ved at få dem inviteret hjem til digteren Johannes Jørgensen. Han når lige hjem til København i rette tid til et job som portør. Det indebærer også at flytte rundt på lig og sørgeligt nok også en mand, han er kommet til at kende godt. Manden taler stort set ikke, men nogle måneder senere støder Herman på en nekrolog over Karl Holm, kemigraf, og generelt meget velafholdt af sine kollegaer. Det var Hermans sommer i Anno Santo, det hellige år, som det blev kaldt i Italien.
"At spille en rolle" handler om et statistjob som romersk soldat under Julius Cæsar. Julius bliver spillet af Poul Reumert, der på det tidspunkt var 65 år gammel og Cæsar uanset om tæppet var oppe eller nede.
"En kærlighedshistorie" handler om en pige Ena med psykiske problemer. De kommer sammen lidt fra og til efter at hun er kommet svømmende ind i hans liv. Men en dag efterlader hun en afskedshilsen og svømmer ud fra stranden til hun bliver en havfrue. Nu kommer han engang imellem på kirkegården og kigger på hendes gravsten.
"Min flugt fra knivkasteren" handler om en affære med en gift kvinde, hvis mand er cirkusartist og tidligere var knivkaster, men begyndte at kaste ved siden af (hvad kvindens store ar på armene bevidner). Han har fået et legat til ophold i Norge på Lysebu og tager straks afsted. Han står på ski en enkelt gang og så aldrig mere. Han møder Kjeld Abell, der skriver på 'Den blå Pekingeser' og de morer sig sammen.
"De kønne sygeplejerske og de mange mænd" handler om at han til selskaber spiser og drikker som en hest, hvis han keder sig, men som en fugl, hvis han morer sig. Og han er jaloux, når hans kone gør det samme som han til et selskab. Han elsker pinlige selskaber? Fx kobberbryllupper, hvor folk skamroser hæslig mad og fortæller værtinden hvor yndig hun ser ud (selv om hun er klædt ud som en fjortenårig). Et af de bedste gilder var en fest på Hagemanns kollegie, hvor en trist ølfest bliver livet op af fyrretyve unge sygeplejeelever. Det ender med en masse romancer og flere bryllupper og Herman har været til sølvbryllup, hvor professor, overlæge dr. med Jacob holdt tale for sin sølvbrud, og ja, det startede med den fest, og ja, livet ligner nogle gange en lægeroman helt forbløffende.
"Billede af maleren som ung i Paris" handler om at få lov at tage til Paris selv om hans franske stort set kun består af mangler. Han får en ung pige som sekretær og efter et års tid tager han sig sammen og frier til hende. Hun siger ja på betingelse af at han lover at hun får mad hver dag. De bliver gift, får to børn og et hus på landet. 'Og det har hun aldrig haft grund til at fortryde', når han selv skal sige det.

Herman Stilling bruger ord til at male nogle sjove og underfundige situationer fra sit liv. Han var ordblind og havde taleproblemer, men overvandt dem og mange andre hindringer og fik et godt liv. Det hele er fortalt med underfundig humor og stor intelligens. Andetsteds har jeg læst hans ide om at udgive nogle småfortællinger, som skulle hedde "13 stillinger" for ikke at tale om at han håbede at kunne slutte af med et bind "Der står en ældre mand udenfor og siger han hedder Herman Stilling" og det gjorde han netop. Spøgelseshistorien fra krypten minder om en historie "Højbrud" om Gretter den Stærke. Den er omtalt i Skalk, nr 1, 1999 og fortæller om Gretter, der bryder ind i en gravhøj fra toppen af den og møder Højboen, Kaar den Gamle, Torfinns far, der er gravsat der. Gretter har samlet gravgods sammen og er på vej op, da der er én, der griber efter ham og det er ikke for at kæle med ham. Men han hugger hovedet af gengangeren med sit sværd Jøkulnaut og redder både livet og kostbarhederne.

Hans kone, Birgitte Stilling, hed Birgitte Gram inden hun blev gift med ham i 1960 og hun (født 28.9.1934) startede i 1. klasse sammen med Ghita Nørby og de var pyt og pande resten af skoletiden. (Kig i Lea Korsgaard: Ghita). Der er oprettet et lille museum for Herman Stilling tæt ved Assistenskirkegård i København og i skrivende stund (2016) ser det ud til at leve og have det fint. Birgitte er uddannet diætist og jeg tror det er hende, der har kreeret Elverbrød, som er et stivelsesfattigt brød, der er velegnet til diabetikere.… (más)