Fotografía de autor

Flemming B. Muus (1907–1982)

Autor de Ingen tænder et lys -

15 Obras 25 Miembros 2 Reseñas

Obras de Flemming B. Muus

Etiquetado

Conocimiento común

Nombre legal
Muus, Flemming Bruun
Fecha de nacimiento
1907-11-21
Fecha de fallecimiento
1982-09-23
Lugar de sepultura
Søllerød kirkegård, Danmark
Nacionalidad
Denmark
Premios y honores
"D.S.O." – Distinguished Service Order

Miembros

Reseñas

Danmark, 1940-1945
Forfatteren, Flemming Bruun Muus var under anden verdenskrig chef for den danske afdeling af SOE (Special Operations Executive). I bogen fortæller han om sit illegale arbejde i tiden fra marts 1943 til december 1944. Bogen er mere spændende end nogen thriller fra fiktionens verden. Han fortæller også om andre faldskærmsfolk, som blev taget og røbede alt for meget under tyskernes tortur. Noget som fx kostede Hvidsten-gruppen dyrt.

Han slutter også af med at fortælle om hvordan han blev dømt for underslæb, fordi han havde lagt 550.000 kr tilside i en bankboks uden at fortælle om det.
Pengene var intakte og nøglen til boksen blev overgivet til finansministeriet. Systemet kvitterer med en dom for underslæb takseret til 2 års fængsel, Han bliver benådet efter et halvt år.

Hans kone, Varinka Corina Wichfeld, kaldet Inkie, var datter af Jørgen Adalbert Wichfeld og Monica Emily Massy-Beresford. Sammen har Flemming og Varinka skrevet en bog om Monica Wichfeld. Monica blev arresteret af Gestapo, stillet for en krigsret og dødsdømt. Benådet til livsvarigt fængsel, men da benådningen ikke gjaldt de andre i samme gruppe, afslog hun omgående. Hun døde den 27. februar 1945 i et tysk tugthus.
Varinka har skrevet en erindringsbog "Fra solskin til tusmørke" som faktisk ikke fænger ret godt.
… (más)
 
Denunciada
bnielsen | Jan 9, 2017 |
Danmark, 1941-1945
Vi følger Finn Holm, der ved Danmarks besættelse er i Sydafrika, men som kommer til England og bliver uddannet som "faldskærmsmand". For lige at understrege hvad risikoen er ved at operere i civil bagved fjendens linier, starter romanen med at følge to østrigskfødte danskere, Max Schmidt og Otto Peisner. De er gået i tysk tjeneste og er leutnant i Waffen SS, henholdsvis feldwebel i Horst Wessel-kompagniet, men uden uniform, så er man jo spion. De bliver landsat på den engelske kyst, men blandt andet på grund af Finns årvågenhed bliver de pågrebet, mens han er i England. Efter en kort retssag bliver de dømt til døden og hængt.
Samme skæbne venter Finn, hvis han bliver fanget efter at være kastet ned med faldskærm over Danmark. Ham og kammeraten Erik lander sammen og tager til København med strenge ordrer om ikke at kontakte hinanden eller stille spørgsmål til ordrene, der kommer via kodede beskeder fra "Chefen".
Finn bliver godt og grundigt slidt af arbejdet som chef for modstandsfolk, som tit møder en hård skæbne og han selv rakker også rundt i talrige forklædninger og med en ny adresse hver dag, En af de københavnske stikkere Steiner er specielt efter ham og det lykkes flere gange at være meget tæt på at pågribe Holm eller ingeniør Pihl eller Pilen eller hvilket dæknavn han nu bruger. Til sidst lykkes det tyskerne at fange ham og på et par sekunder nær endda at forhindre ham i at begå selvmord. Han bliver befriet fra en fangetransport og slipper væk med et skudsår i den ene skulder og en død kammerat lænket til den ene arm. Folk i den nærliggende præstegård risikerer livet for at skjule og pleje ham, men det går godt. I krigens sidste dage bliver han igen pågrebet og torteret næsten til døde, men uden at røbe noget.
Romanen slutter med at han bliver bragt på hospitalet med præstens datter ved sin side, så der er håb om lindring for alle hans lidelser.

Meget intens beretning, der er godt fortalt.
… (más)
 
Denunciada
bnielsen | Oct 3, 2013 |

Estadísticas

Obras
15
Miembros
25
Popularidad
#508,561
Valoración
½ 4.5
Reseñas
2
ISBNs
5
Idiomas
1