Erik Amdrup (1923–1998)

Danmark, 1943 og 1978
Jakob Hansen var leder af en modstandsgruppe i 1943, men nu 35 år senere er han bare gammel, slidt og sur over at de yngre har det lettere. Sådan var det nu ikke i hans tid. Han er fast inventar hos Thomas nede på værtshuset og kommer hver aften og får et par øl. Indtil han en dag bliver slået ned bagfra og dræbt, da han lukker sig ind i sin opgang. Kriminalassistent Niels Brandt bliver tilkaldt, da viceværten finder Jakobs lig kort tid efter. Jakobs tegnebog er intakt, men kraniet er helt knust. Hvem var sur på ham? Brandt diskuterer det med chefen kriminalkommissær Tyge Svendsen. Jakob var gift med Vita, var blevet enkemand for to år siden og der var ingen børn. En seddel i døren lød "Hilsen fra Hans"?
Næste dag ringer advokat Ole Prien til professor Ernst Iversen og spekulerer over det samme. Jakob var gruppeleder for deres modstandsgruppe for over 30 år siden. Ernst og Ole er begge ca 53. Ole er ret velhavende, interesseret i kunst og gift med skuespillerinden Eva Eg. Ole og Ernst mødes og diskuterer sagen over en flaske god sherry. Ernst mener ikke at der er nogen grund til at rode mere i den sag. Men om natten ligger han søvnløs og gennemløber sine yngre år. Han kom med i modstandsarbejde og var sammen med Lisbet på 29, som var Hans' kæreste. Jakob gav ham en gang bank for det, men kort efter blev han taget af Gestapo og de var meget bedre til at banke ham. Gestapo fandt sprængstof på Ernst' værelse og han regnede med at være sikker på at blive henrettet, men efter et stykke tid blev han sendt til Frøslev og senere til Neugamme. Hvad han oplevede der, har han siden fortrængt helt og aldrig fortalt nogen om.
Ernst får fornøjelse af en mineret garageport, men overlever med en svær hjernerystelse som værste kvæstelse. I postkassen hænger en ny seddel med "Hilsen fra Hans".
Tyge Svendsen har opsporet Lisbet, der nu hedder Lisbet Fuur. Hun var gift med Hans Nielsen, men han blev likvideret som stikker af gruppen i sin tid. De andre i gruppen var Johs (Johannes), Niels (Niller), Ebbe, Evan Thomsen og Lars Dam. Lisbet fortæller det som det er. Hans stak Ernst af jalousi og så blev han altså skudt som stikker. Lisbet fortæller også Tyge at hun og Hans havde to børn, der nu er voksne. Hugo Nielsen og Ellen Va. Tyge opsøger Hugo, der er ret bitter at høre på.
Ole Prien henvender sig til politiet og han og Ernst bestemmer sig til at advare de andre i gruppen om at der måske er nogen ude efter dem. Ole får også fat i en pistol til sig selv og en til Ernst, så de evt selv kan forsvare sig. Ole får også glimt af fortiden, når han lige lukker øjnene. Han og Niller og Ernst og Johs og Ebbe flyttede fra illegale blade over til jernbanesabotage på samme tid. Tyge opsøger Ellen, der har en modebutik. Han synes hun virker lidt nervøs over at snakke med kriminalpolitiet. Han beder også om at snakke med hendes søn, Kristian Vas på nitten. Han er ikke dum, men politisk set tæt på nynazist. Tyge kommer i dårligt humør.
Dagene går og Ernst bliver udskrevet. Ole henter ham og kører ham til et sikkert sted, et rekreationshjem. Han fortæller også at han har opsporet Ebbe, Johs og Niller (Niels Nielsø). Evan Thomsen døde i en koncentrationslejr og Lars Dam tog vist til USA.
Ole Prien opsøger Niller, der arbejder hårdt på at drikke sig i graven. Men hans malerier er gode. Niels kalder sig selv for Judas og de andre for mordere. Og sover så ellers sin brandert ud. Ebbe Kierke er heller ikke begejstret for at få besøg. Han er gift med Lillian og med i den konservative vælgerforening. Johs og hans kone Laura og deres datter Karen kunne også godt undvære at få besøg af Ernst Iversen. Johs var den, der likviderede Hans, men Ole blev næstkommanderende under Jakob. Fair nok og Ole udførte også de to andre likvideringer, der senere blev nødvendige.
Erik trives på rekreationshjemmet, der drives af Hjalmar og Jutta Buch. Han ringer til Eva Eg og hun kigger forbi. De går i seng sammen og hun bliver stærkt tiltrukket af ham. Han siger noget om at de jo kunne gifte sig, hvilket chokerer hende. Hun kører hjem og tænker og i dagene efter forsøger hun at få fat i ham, men uden held. Hendes mand Ole Prien er i London og kigger på teaterstykker. Politiet er gået lidt ned i gear i efterforskningen. Tyge Svendsen har haft sin kone Gerda på hospitalet med en virusbetinget lungebetændelse. Hun bliver udskrevet og har været hjemme i nogle få dage, da sagen pludselig eksploderer. Læreren Johs bliver skudt og dræbt og senere bliver Erik Iversen også skudt og dræbt.
Politiet får nu pludselig opringninger fra blandt andet Ebbe Kierke om at Johs var med i gruppen i sin tid. De finder frem til maleren Niels og hans vanvid springer ud i lys lue, så de tager ham med og han tilstår i uklare vendinger drabene.
Alt er afklaret, men en dag opdager Eva at Ole har et stempel i sit pas, der viser at han lige var i Danmark på dagen, hvor Erik og Johs blev skudt. Eva konfronterer Ole, der siger at ja, det er netop helt rigtigt. Og han lader det være op til hende om hun vil lade sagen ligge og leve videre i et fredeligt og lidt kedeligt, men bekvemt ægteskab med ham. Eller om hun vil ringe til politiet. Hun tænker over det og rejser sig langsomt fra lænestolen.

Bogen her var Erik Amdrups debut som kriminalforfatter. Det er ganske godt gået. Oles motiv er lidt søgt, men ellers ville der jo heller ikke have været en historie.… (más)

Danmark, Vendsyssel, Hjørring, 1870
Francois Schwerin er født i 1816 og nu 54 år gammel. Han har en søn, Louis, som han egentlig ikke har haft meget med at gøre. Schwerins kone, Henriette, døde, da Louis blev født og da han ikke giftede sig igen, voksede sønnen op ved moderens familie. Schwerin er rig, både som følge af arv og som følge af egne evner. Hans halvsøster Kamma har også arvet mange penge, men hendes mand formøblede dem og endte i forbedringshuset, hvor han døde. Kammas søn Eberhard har læst teologi i mange år, men embedseksamen stod ikke mål med længden på studiet.
Schwerin er ikke så selskabelig anlagt, men spiller af og til skak med vennen, doktor Hermann. Godsforvalteren er også betroet og ellers er der en af de ansatte, Anton, der har hans fulde fortrolighed.

???… (más)

Danmark, Lønstrup, 1877 og frem
Niels Jakobsøn Hansen er 22 år gammel og opvokset i fiskerlejet Lønstrup. Han er gift med Rigmor på 27 år og de har to børn, Jakob Nielssøn Hansen og Niels Rigmorsøn Hansen. Niels Jakobsøn Hansen er anderledes end de andre i fiskerlejet, for han maler og har ikke planer om at få fast job og tjene penge i større stil, selv om han har kone og børn. En dag møder han taterkvinden Judith og bliver vildt betaget. Han maler hende ved stranden, hvor hun har klædt sig af og været ude at svømme. Han har aldrig set en nøgen kvinde før og er som tryllebundet.
Et par dage efter, den ellevte august 1877, bliver det skybryd over byen. Niels har bestemt sig for at forlade Rigmor og tage sydpå med Judith, men det går anderledes. Rigmor afleverer de to børn ved Niels' forældre og kommer tilbage for at skælde ham huden fuld. Hun har fundet hans smøreri på en stump lagenlærred og 'roser' ham for at man da kan se på det at han har fået særken af tatertøsen. De kommer op at toppes og han skubber hende, så hun vælter og rammer ovnen med hovedet og dør. Han føler sig helt afmægtig og går ned til stranden, mens skyerne trækker sammen. Han kan ikke få sig selv til at drukne sig. Et veritabelt skybrud rammer Vennebjerg og selv ude på havet fatter fiskerne at det er galt fat inde på land, da en af dem ser sin egen seng komme drivende.
Ingen mistænker Niels for noget, da de finder Rigmor død i ruinerne af deres hus, men Niels selv bliver endnu mere underlig og indesluttet og Judith tager sydpå uden ham. Børnene vokser op hos farmoderen, Maren Emma, der er blevet enke et par år efter Rigmors død. Jakob bliver lærer og indremissionær. Niels bliver portør ved DSB og gift med Ellen. De får sønnen Andreas Hansen Løntorp, der bliver gift med Olga og de får sønnen Jakob Niels Løntorp, der når at opleve oldefaderen Niels Jakobsøn Hansen for han bliver 92 år inden han dør i 1948.
Jakob Niels Løntorp bliver ansat ved politiet og en dag i sommeren 1986 bliver han sendt til Lønstrup Strand for at kigge på en sag, hvor et tysk par Heintz og Maria Berger har kørt rundt i området og kigget på sommerhuse. Et af stederne ser Maria Berger en person ligge svinebundet i en køje og hun melder det til politiet. Desværre ikke lige med det samme og hun kan heller ikke huske hvilket ud af tre ens sommerhuse, det var. Det lokale politi undersøger det, men uden held og melder det så videre. Jakob er gift med Yrsa, men ægteskabet er ikke særligt godt, så Jakobs chef tænker at han gør Jakob en tjeneste ved at sende ham alene til Lønstrup, hvor han kan låne politimesterens sommerhus kvit og frit.
Han får historien af Maria Berger og kigger så nærmere på de tre sommerhuse. Et af dem huser en krimiforfatter David Holm, som drikker whisky, skriver på sin næste bog og boller Nete nede fra cafeteriet. I det andet hus finder han Kaj Havertorp og hans veninde Monika Nielsen. Og i det tredje bor Ursula (kaldet Ursa) og Rudolf Jurgens. Hun slikker sol og han windsurfer, så Jakob må en tur på stranden for at snakke med dem. Men alle tre henvendelser ender altså blindt i første omgang. Jakob går en tur op på Mårup kirkegård og ser en kvinde, der står og kigger på hans oldefars gravsted. Hun hedder Judy Braun, er journalist for en Hamburg-avis og bor lige ved siden af Jakobs lånte sommerhus. Hun inviterer på aftensmad. Det bliver sent, men han når da at sove lidt. Sjovt nok vælger hun at kalde ham Niels i stedet for Jakob som alle andre kalder ham. Næste dag har hun lovet morgenmad klokken otte og bagefter kører de sammen til stranden. Da han kommer tilbage i sit lånte sommerhus, ringer telefonen og politimesteren kan fortælle at Ursa Jurgens er forsvundet. Jakob kører ned og afhører Rudolf Jurgens forsigtigt. Denne har brækket sit håndled og har hånden i gips. Han fortæller at Ursula var alkoholiker og havde drukket bravt, inden hun tilsyneladende gik ned til stranden, hvor han fandt hendes badekåbe. Senere drikker Jakob og Judy kaffe sammen og hun vil gerne se hans oldefars malerier. Jakob har lovet oldefaderen aldrig at vende tilbage og aldrig at vise nogen malerierne, men hvad katten skulle der kunne ske her knap fyrre år efter? Men Judy bliver helt bleg ved synet af maleriet af Judith. Hun besvimer næsten og han følger hende hjem til hendes sommerhus, men de aftaler at mødes næste morgen til morgenkaffe. Hun undskylder aftenen før med at hun havde fået for meget sol. Hun har også en ide om at tale med Maria Berger og se om hun kan lokke noget ud af hende, som hun måske ikke har fortalt politiet.
Næste dag driver et lig i land ved Hirtshals og som ventet er det fru Jurgens. Rudolf identificerer det og fortæller at hun var enke efter direktøren i det firma, hvor han var prokurist. Han hjalp hende med forretningerne og så endte det altså med at de fandt sammen og blev gift. Men hun drak for meget. De var jævnaldrende, ca fyrre år.
Jakob bliver hængende et par dage på politimesterens opfordring. Judy synes det er en god ide og lokker ham til at selv at male et billede. Det bliver det bedste, han nogensinde har malet og han synes at hans tidligere malerier er lige til affaldsposen. Om aftenen ender Judy og Jakob med at gå i seng sammen.
Næste går han igen omkring Kaj og Monika, men uden umiddelbare resultater. På vej væk snubler han og kommer til at rage nummerpladen af bilen i indkørslen. Og han når lige at tænke over at der er en anden nummerplade indenunder, da han får et gok i nødden. Kaj er efterlyst for bankrøveri og Holm har givet et glimrende signalement og et par bilnumre med, da han ringede og fortalte at Jakob var blevet slået ned. Så Kaj og Monika bliver hurtigt fundet og desværre kommer Monika alvorligt til skade, da de kører galt.
Politimesteren er vældig begejstret og giver Jakob et par fridage til at komme sig over hovedpinen. Maria Berger forsøger at få fat i Jakob, men han vil hvile sig først. Judy dukker op og får historien.
Senere da hun er gået igen, tænker han over sit liv. Han er snart halvtreds og Judy næppe tredive. Næste dag har de en fantastisk tur til stranden og Jakob maler Judy, der står model for ham, nøgen på stranden. Det bliver et virkeligt godt billede. Da de om aftenen kommer hjem, er politimesteren snart i rører for Maria Berger er død. Og Monika Nielsen er død af sine kvæstelser. Det rimer ikke rigtigt. Jakob tager tilbage og tilbringer aften og nat sammen med Judy. Næste dag mødes han med en tysk politimand, kommissær Hauptmann. Han er overbevist om at Jurgens har myrdet sin kone. Faktisk dagen før hun forsvandt! Han har bundet hende og trukket hende til havs, druknet hende og ladet liget flyde væk. Næste dag da politiet kom i anledning af hvad Maria Berger sagde hun havde set, var det en anden kvinde, han præsenterede som sin hustru! Hauptmann har et godt gæt på at det var en Judith Gruna. Hun var journalist i nogle år ved Der Spiegel, og før det var hun måske sammen med en Karl Frohleben, der døde. Og før det måske Julietta Guiverno, en skuespillerinde, der måske også var skyld i et selvmord ved en mandlig kollega? Og måske er der flere historier længere tilbage i tiden? En mystisk ung kvinde som dukker ud af mørket, først synes at bringe held til den udvalgte, dernæst spreder sorg og død, og sluttelig forsvinder. Billeder af Judith Gruna er tydeligvis Judy, men Jakob tier stille. Da han kommer tilbage til sommerhuset, prøver han at finde spor efter Judy, men bortset fra hans egne to malerier er der ingenting.
Han kører ud til kysten og får et sidste blik af hende, da hun forsvinder ud i vandet. Selv bliver han ladt alene tilbage på stranden med en brækket fod for sin ulejlighed.

En slags nutidig heksehistorie. Ganske smukt drejet, men nu tror jeg jo ikke på hekse. Heller ikke taterkvinder, der hedder Judith. Men gamle mænd og unge kvinder, der fordrejer hovedet på dem, har man jo hørt om.… (más)

Danmark, ca 1980
Rygekupeer i togene, ingen mobiler og supermarkeder, der stille sluger de små lokale specialbutikker.
Kriminalkommisær Tyge Svendsen og kriminalassistent Niels Brandt bliver tilkaldt til Alkøbing, hvor en sygeplejerske Elsa Hansen er blevet dræbt. Det lokale politi har anholdt og sigtet en læge Elmo Poulsen, som i al fald har dummet sig og fjernet spor fra gerningsstedet, men er han mon også skyldig? Elmo er lidt af et skvat. Han er ledende overlæge på Alkøbing sygehus med 70 senge, som man kan fornemme at tidens tand allerede gnaver kraftigt i. Der er nye tider på vej, hvor de underordnede har ordnede forhold og faste arbejdstider, mens overlægen forventes at klare alt. Mens han sidder varetægtsfængslet, har han tid til at tænke over sin tid på hospitalet og navnlig diverse fejl, han har begået. Det er Erik Amdrup på hjemmebane, men der er ikke så meget krimi over det. Scriabins 3. symfoni, "Divine poem", spiller en birolle i bogen.
Niels Brandt opklarer sagen ved at tænke lidt over noget, som avisredaktøren har skrevet i den lille lokalavis Alkøbing Tidende og som kun morderen kunne have vidst. Redaktøren Carl Jacobsen med signatur C. J. går til bekendelse og Elmo bliver løsladt. På vej hjem til konen tænker Elmo lidt over livet og hopper ud foran et tog.

Udmærket roman med lidt krimihandling i og ellers en skildring af et lille indgroet lokalsamfund med amtrådspampere og sammenspiste magtstrukturer og smånepotisme i krogene. Sjovt nok er overlægen sympatisk og et offer for en usympatisk lokal magtherre skoleinspektør Karl Johan Mogensen, som er formand for sygehusrådet.… (más)