Danmark, København, 1963-1989
Indeholder "Kilder", "Arrestationen (1989)", "Helium-rapporten (2005)", "Appel (1963-1967)", "Holger i de vilde tressere (1967-1969)", "Den palæstinensiske forbindelse (1969-1970)", "Verdensbank (1970)", "Cellen (1971-1974)", "De første røverier (1975-1976)", "Mesteren (1977)", "Efterretningsvæsen (1975-1977)", "Kønnenes kamp (1977-1978)", "En stemme (2006)", "Mødet med Marwan (1979)", "Under jorden (1979-1980)", "Nøglerne (1989)", "Æblet er gået hjem til Gud (1980)", "Tak".

"Kilder" handler om hvilke kilder forfatteren har brugt og valgt at bruge.
"Arrestationen (1989)" handler om arrestationen af Niels Jørgensen og minutter senere af hans samlever og af Peter Døllner, Torkil Lauesen, Jan Weimann. Det er lidt trælst for politiet at opdage at Jan og Bo Weimann har haft adgang til politiets egne systemer, fordi de var betroede medarbejdere på Regnecentralen.
"Helium-rapporten (2005)" handler om politimændene Niels Bach Christensen og Jørn Moos, der i tre år efterforskede Blekingebanden og baseret næsten udelukkende på indicier og fornemmelser satsede butikken på at få dem arresteret.
"Appel (1963-1967)" handler om Gotfred Appel, der sammen med Ulla Hauton havde kontakt til PFLP, men benægter alt kendskab til Blekingebandens kriminelle aktiviteter. I 1950'erne var han medlem af DKP, men fattede sympati for maoisterne og blev ekskluderet. Han danner i 1963 Kommunistisk Arbejdskreds, KAK. Benito Scocozza er med i KAK, men forlader den i 1965 efter uenighed med Appel, der er en ildsjæl, endda en særligt flittig en af slagsen. Både Appel og Hauton bryder deres ægteskaber for at danne par. Appel er karismatisk og samler kloge og handlekraftige hoveder omkring sig.
"Holger i de vilde tressere (1967-1969)" handler om de to venner Holger Jensen og Jan Weimann, Holger havde en dyb retfærdighedsfølelse og Vietnam-krigen fik ham til at vælge side. Demonstrationerne bliver voldelige, måske som følge af politiets fremfærd? Og Appel begynder at organisere gruppen som en celle. Ulla Hauton svæver over det hele som en ond ånd, men Appel lokker med sin gode begavelse. Vietnamkrigen banker på og ungdomsoprøret i den vestlige verden er også på vej, men nok ikke i den store udgave, som kinas kommunistparti håber på.
"Den palæstinensiske forbindelse (1969-1970)" handler om at Appel via Xander Truelsen og Gert Rasmussen søger kontakt med PFLP og Georges Habash. De kommer i selskab med Ilich Ramirez Sanchez "Carlos" og Andreas Baader og Ulrike Meinhof. Gert dropper ud og bliver kort efter hjemkomsten også droppet af Appel og KAK. I stedet tager Peter Døllner, Jørgen Poulsen og Holger Jensen afsted.
"Verdensbank (1970)" handler om et møde i Verdensbanken som foregår i Bellacentret. Appel finder på at brænde centret ned, men det var dumt at ignorere sprinkleranlægget, så der sker stort set ingen skade. I stedet forsøger man med voldelige demonstrationer, men opnår bare at blive arresteret. Appel kommer også i politiets søgelys, hvilket ikke passer ham overhovedet.
"Cellen (1971-1974)" handler om våbentyverier fra hjemmeværnsdepoter. Appel samler en mindre gruppe omkring sig og pålægger dem at holde meget lav profil i forhold til omverdenen. En af dem, der bliver frosset ud er Kim Caning, der begår selvmord i 980.
"De første røverier (1975-1976)" handler om et røveri af 500000 kr i december 1975, 550000 kr i september 1976, I 1976 køber Holger et hus til Gotfred Appel og Ulla Hauton. 8. november 1976 udføres et stort bedrageri til over 1,4 milloner kr.
"Mesteren (1977)" er Wadi Haddad, der stod for PFLP's internationale operationer, Carlos, Hans-Joachim Klein, Baader, Meinhof. Sluttende med flykapringen i 1976, der endte i en israelsk kommandoaktion mod lufthavnen i Entebbe. Der er åben uenighed mellem Holger Jensen og Gotfred Appel om samarbejdet med PFLP og Haddad. Hanns-Martin Schleyer bliver bortført i Tyskland af Baader-Meynhof og en flykapring skal sætte trumf på. Imidlertid bliver flykaprene skudt af tyske specialstyrker og i Stammheim-fængslet begår Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe selvmord.
"Efterretningsvæsen (1975-1977)" handler om Mossad og PET og interessen for Carlos efter et tredobbelt drab i Paris i juni 1975. Hos den ene af de dræbte findes en lommebog, der antyder forbindelse mellem PFLP og nogle danskere, men trods overvågning kommer der aldrig rigtig noget ud af det tip. Måske fordi der er krise i KAK?
"Kønnenes kamp (1977-1978)" handler om at Ulla Hauton organiserer et oprør mod mandschauvinisterne (dog ikke Gotfred). Det kammer helt over og får som resultat at Gotfred og Ulla bliver afsat som ledere. Det giver en masse fnidder, hvor der er et KAK og et Det nye KAK, der bekriger hinanden. Holger ejer huset, som Gotfred og Ulla bor i og skubber dem langsomt ud, hvilket får Gotfred til at true med at melde Holger og de andre til politiet, hvis de ikke fortsætter med at give ham og Ulla penge. En repræsentant fra PFLP dukker prompte op og fortæller Gotfred at kernemedlemmerne er optaget i PFLP som livstidsmedlemmer og at enhver trussel mod dem er en trussel mod PFLP. Skræmt fra vid og sans stikker Gotfred piben ind.
"En stemme (2006)" er Bo Weimann (har det efterfølgende vist sig), der fortæller om atmosfæren ved Gotfred og Ullas ledelse af KAK. Gotfreds stil minder om lektor Blomme i Frits Helmuts skikkelse.
"Mødet med Marwan (1979)" handler om tiden efter bruddet med Gotfred Appel. Under navnet KA Kommunistisk Arbejdsgruppe gik de få udvalgte videre og fik kontakt med Marwan El-Fahoum.
"Under jorden (1979-1980)" handler om Holger Jensen og Niels Jørgensen, som tager på udlandsrejse, vender hjem igen hurtigt og fordufter for næsen af PET, som tager det usædvanlige skridt at efterlyse dem gennem det almindelige politi. Holger dukker op som offer for en trafikulykke og kan ikke fortælle hvad han har lavet, men det er et godt gæt at en kidnapning af en bankdirektør, hans kone og deres barnebarn havde Holger som deltager. Kidnapningen fik ikke det ønskede resultat og de tre gidsler slap fri.
"Æblet er gået hjem til Gud (1980)" handler om Holger Jensens død som blot 32-årig i en trafikulykke ved Bilka i Tilst. Et godt gæt er at han holdt udkig for at planlægge et kup mod Bilkas pengetransport, da han blev torpederet af en lastbil med en chauffør med insulinchok bag rattet. Politimanden Christian Medom kigger nærmere på Holgers bil og finder radioudstyr, som ser interessant ud. Politiet får også Peter Døllner og Niels Jørgensen på krogen, men må lade dem gå igen selv om de tror at der er forbindelser til kidnapningssagen.
"Nøglerne (1989)" handler om politiet, der efter at have anholdt de fem, Niels Jørgensen, hans ekskæreste Kirsten, Peter Døllner, Torkil Lauesen og Jan Weimann, må konstatere et særdeles ringe udbytte. På nær nogle nøgler. Alle fire mænd har fået forsvarere og klapper helt i. I retten bliver de tre kun fængslet i 3 x 24 timer, Niels Jørgensen i 13 dage og Kirsten bliver løsladt. Med nød og næppe får politiet opretholdt fængslingerne og ved et sært lykketræf kører Carsten Nielsen galt dagen før den sidste frist udløber og på et girokort står adressen Blekingegade 2, 1. th.
"Tak" handler om dem, der har hjulpet ham og hans familie, der har holdt ham ud.

Meget velskrevet bog, der fænger som en kriminalroman af de bedre. ( )

Spændende læsning

Peter Øvig Knudsen har på sin hjemmeside skrevet om de 2 bøger, citat:

Første bind af Peter Øvigs bøger om Blekingegadebanden følger bandemedlemmerne fra deres gymnasietid, gennem deres første røverier og op til 1980, da et af bandens centrale medlemmer bliver dræbt.

En god bog om nogle af danmarkshistoriens største forbrydere - nogle steder er bogen dog lidt for langtrukken, til gengæld kan man så hele vejen igennem bogen glæde sig over Peter Øvig Knudsens seriøsitet og de veldokumenterede kilder. ( )