Jørgen Leth

Det er let at høre Jørgen Leths stemme, når man læser hans digte – heldigvis. Den stemme, som de fleste kender fra TV2s dækning af cykelsporten, har altid haft en særlig rytme og diktion, som også kommer til udtryk i hans tekster, som f.eks. ’Billedet forestiller’ fra 2000. Der var bare ikke så mange af teksterne, jeg fandt rigtigt vedkommende.

Samlingen er inddelt i tre dele, og den rummer omkring 65 digte i alt. De fleste tekster er på en side, men enkelte digte som f.eks. ’Refræn’, et hyldestdigt til Asger Schnack, er længere. Teksterne afspejler Leths liv og interesser. Mange er geografisk placeret i Haiti, hvor han boede i mange år, mange reflekterer kunst, som han er optaget af – der er f.eks. digtet ’Marvin Gaye synger’, hvor ’Let’s get it on’ flettes sammen med Leths iagttagelser på en vandring i den danske natur.

Det var netop de rytmiske iagttagelser af omgivelserne, der fungerede bedst for mig. Her er starten på digtet ’Havet’:

”Det er der hele tiden, det mumler
og bliver ved med at være der, det
er kun kanten af det som berører
byen, det meste af havet er uden for
bugten og buer over mod større
landmasser, som ikke kan ses herfra.” (s. 30)

Den samme skarpe iagttagelse præger ’Pool’, som er interessant på flere måder. Dels rumler det stærke erotiske begær i overfladen, dels er det endnu et eksempel på, at Leths medialiserede blik. Han ser verden gennem kunstværker og populærkulturelle referencer:

”Kroppene er vægtløse og vi kan løfte
dem og mødes
kærtegne forhøjninger
afsøge de vigende linjer
åbne fligene
at blive stille og mærke alting,
indrammet af solens bagen på fliserne.
…
Vi leger at vi er i Hockneys pool hvor vi
ubekymrede håndterer vore vægtløse kroppe,
inde bag muren, under den obskønt
nedadhængende bougainvillea, nede i
den indrammede kubikmængde
transparent vand.” (s. 54)

’Billedet forestiller’ har flere digte med skarpe og interessante iagttagelser, men der var også mange tekster, som egentlig ikke interesserede mig eller satte sig spor efter endt læsning. Jeg vil stadig gerne læse Leths prosa, og de tidlige sportsdigte, men mit første møde med forfatteren Jørgen Leth var – i modsætning til mødet med kommentatoren og filmmanden Jørgen Leth – lidt af en skuffelse.… (más)

Fint med forfatterens egen stemme til hudløst ærlige erindringsessays - og når det så er Jørgen Leth der skriver OG læser, bliver det en oplevelse, som er helt speciel!
Leth lægger ikke fingrene mellem, hverken over for andre men især ikke over sig selv i den første del af sine erindringer.
Stilen i selve teksten er Leths helt egen, og den er en gang imellem irriterende krukket billedrig - hvilket han selv godt ved og ironiserer over, (især) i ungdommens forsøg.
Alletiders bog som ikke kunne være blevet indtalt af andre end Leth selv.… (más)

Knepning, konebytning og kondicykling. Fornøjet eller forarget? Jørgen Leths selvbiografi vil man enten elske eller hade.

Libertineren, filmmanden, digteren Jørgen Leth har skrevet sin livshistorie. Bogen er bygget op i scener fra hans liv, og når man læser dem, føles det næsten, som om man læser et digt eller ser en scene fra en film.

Alle situationerne eller scenerne er små historier fra Jørgen Leths begivenhedsrige liv. Nogle er lange og rimeligt minutiøst beskrevet, mens andre er meget korte og nærmest kun beskriver en følelse, han har haft på et givet tidspunkt.

Hele bogen bærer præg af Leths meget digteriske brug af sproget. Et sprog, som mange, der har fulgt med i Tour de France, vil nikke genkendende til. Et sprog, der er nærmest mytologiserende, specielt når det gælder beskrivelse af sport og musik.

Imponerende, at man kan få så lidt til at fylde så meget.… (más)