Nicaragua, 1976. Gabriel de la Serna er rigmandssøn og læser til præst, men han er også et stort kunstnerisk talent. Derfor bliver han sendt til den lille flække San Juan for at udsmykke kirken med nye fresker af Jesu lidelseshistorie. Det bliver en rejse, der åbner Gabriels øjne for kunsten og for den brutale undertrykkelse Somoza-styret bruger for at holde de kommunistiske oprørere stangen.

I San Juan møder Gabriel fader Rubén, der trodser kirken og støtter oprøret i smug. Han har selv været billedkunstner, og han hjælper ham med at lægge afstand til de gamle mestre og finde sin egen stil ved at søge inspiration hos de fattige bønder i området. Snart sidder Gabriel oppe i kirkens runde vindue, hvor han kan holde øje med landsbylivet og med den smukke Conchita, der tager mod byens unge mænd i sit soveværelse.

Ude i junglen opererer guerillaen og dens amerikanske instruktører, og under en konfrontation med Diego, som ikke bryder sig om at blive foreviget med Conchita, falder han i civilgardens kløer. Gabriel bliver tortureret og tvunget til at forråde oprørerne. Gardens hævn er frygtelig. Gabriel står over for et uigenkaldeligt valg, og han vælger oprøret mod forældrene og det samfund, de står for. Hele bind 2 bliver en desperat jagt gennem junglen med garden i hælene.

Det kunne udvikle sig til primitiv revolutionsromantik, men den kyniske Fausto sætter tingene i perspektiv. Han har ikke høje idealer. Han er på flugt fra sin egen fortid, men han ved bare, at Samoza-diktaturet er værd at bekæmpe.

Grafisk er Muchacho en kæmpe præstation. Lepages tegninger er som malerier, og uanset om de fokuserer på personer, på den støvede landsby eller på den uvejsomme og nådesløse jungle, drager de læseren ind. Det er både smukt og grusomt. ( )