USA, ca 1940
En engelsk forfatter, Evan Lorrimer, tager på turne i USA i anledning af sin nye bog "A London Lady". Han bliver inviteret på en fredelig og stille weekend af en Louise Steinhauser på 43 år. Hun inviterer også en Lester Gaige. Louise og hendes mand Bonwit har en søn på Harward og Lester er meget begejstret for ham. De tre snakker til langt ud på natten, så Evan kommer først i send kl halv fem og synes ikke helt at han har sovet nok, da han vågner halv elleve om formiddagen. Stik imod ideen om en stille weekend uden andre gæster, dukker der nu et hav af gæster op, som allesammen snakker med Evan og drikker ret umådeholdent.
Louise foreslår at de alle tager over til Hughes-Hitchcocks for at få en enkelt lille drink inden frokost. En Leonie Crane og en Shirley Benedict giver et lift til Evan og Lester, hvilket er godt for det tager en times halsbrækkende kørsel at nå over til Hughes-Hitchcocks. Evan er vant til venstrekørsel, så han er specielt rædselslagen. Folk fortæller Evan om alt muligt privat, som han helst var fri for, men de hælder mere sprut på ham. Leonie og Shirley spiller bordtennis med vildskab, mens Evan falder i søvn.
De kommer tilbage til Steinhausers og spiser frokost, hvilket varer til lidt over fire om eftermiddagen. Evan går i seng for at blive frisk til at forberede sit foredrag til næste dags aften, men bliver vækket efter blot en time for at høre en af gæsterne Irene Malow synge. Efter mange sange tager en Ossie over og synger adskillige sange med så sjofelt indhold at Evan er ved at rødme. Senere dukker en Don Lucas op. Han er skabt som en ung klarøjet gud fra Olympen og endnu kønnere end i de film, han medvirker i. Selskabet bliver enige om at besøge Grouper Seligmans og slæber Evan med. Der er en times kørsel og chaufføren kører forkert undervejs. Vel fremme insisterer Don på at Evan skal med i svømmepølen, men det lykkes Evan at slippe. Og efter en times tid tager de tilbage igen. Dog ikke hjem som Evan tror, men til Maisies, hvor et drama med en vrissen kat og en jodflaske udspiller sig. Tilbage til Steinhauser kommer de dog og til en stor frokost. Bagefter sniger Evan sig i seng, men den har en grevinde Bracanti indtaget. Bonwit og Evan får hende bakset hen i en stol. Et par af gæsterne kommer op at skændes og opfører en vældig scene. Evan flygter og går i seng, hvor han selvfølgelig ikke kan sove. Nu er klokken tre om natten og han skal holde foredrag om aftenen og er ikke forberedt for fem øre.
Bonwit dukker op og lægger sig i den anden seng, for der ligger gæster allevegne. Mens Evan prøver at sove, begynder Bonwit at snorke. Evan klæder sig på og går stille ud af huset for at finde etellerandet, der kan transportere ham til stationen og op ad formiddagen kommer han faktisk til New York.
På hotellet venter ham en stak telefonbeskeder og et brev, hvor en Irma Weinkopf inviterer ham på en stille og rolig weekend. Han lægger sig til at sove og historien melder ikke noget om hvorvidt han får holdt foredraget, men mon ikke det går.

Lille bagatel, som formentlig er en lettere parodieret udgave af en eller anden foredragsturne, som Noel Coward har været på. Temaet med en englænder i USA er jo mildt sagt prøvet af utallige gange, så der er ikke noget overraskende ved et portræt af amerikanere som gæstfrie, højtråbende, stordrikkende folk med store huse og store afstande mellem husene. Ditto med en stille type, der hele tiden bliver forstyrret.
Men historien er veloplagt fortalt og endda filmatiseret (kig efter "What Mad Pursuit").

Noel Coward, eller Noël Peirce Coward (16. december 1899 i Teddington, Greater London - 26. marts 1973 i Blue Harbour på Jamaica) var en succesfuld engelsk skuespiller og forfatter og homoseksuel med en affære med den engelske Duke of Kent under krigen som en af de mere spektakulære. Før og under anden verdenskrig var han desuden hemmelig agent i Paris for englænderne. ( )