Pulse en una miniatura para ir a Google Books.
Cargando... Gudernes krigpor Tha
Ninguno Cargando...
Inscríbete en LibraryThing para averiguar si este libro te gustará. Actualmente no hay Conversaciones sobre este libro. sin reseñas | añadir una reseña
Tegneserie som skildrer en verden på skæv kurs. Udgangspunktet er de spanske conquistadorers erobring af Mexico og deres ødelæggelse af de indianske højkulturer. No se han encontrado descripciones de biblioteca. |
Debates activosNinguno
Google Books — Cargando... GénerosClasificación de la Biblioteca del CongresoValoraciónPromedio:
¿Eres tú?Conviértete en un Autor de LibraryThing. |
Nogle guder eller astronauter kommer op at slås og der bliver krig. Lang tid senere gentager det sig med indianere og spanske invasionstropper. De hvide guder vil udrydde de gule og sorte guder. En af spanierne Kaptajn Ordoñez de Zuñiga og prinsesse Anatha stikker af. Da Anatha er blevet gravid, stikker spanieren af igen. Senere dukker sønnen op og han har også farlige evner. Det får store følger for rumkrigen.
Glimrende tegneserie og en original historie. Ixtlacoliuhqui. Tetcatlipoca og Xolotl kommer op at slås og den anden måne bliver helt ødelagt og alle deres maskiner og kundskaber bliver ødelagt. Det er længe siden, men nu har man opdaget en af deres ildvogne og en indianer Nahuetl bliver pålagt at tage turen ud til stjernerne. En af spanierne, kaptajn Ordoñez di Zuñigo redder en prinsesse Anatha. En meget emsig præst, broder Alfonso, forsøger at få brændt alt, han kalder kættersk. Guvernøren støtter Alfonso, når det passer ind i hans kram, men prinsessen har mange evner, så forsøget på at få både en bog og hende brændt ender med en flok soldater der går ud i floden og bliver opslugt af kviksand og ædt af krokodiller. Ordoñez og Anatha tager væk. Hans tipoldesøn Andres Lavirgen skriver i ca 1640 at de søgte tilflugt hos en indiansk stamme, hvor han giftede sig med Anatha, der var af fornem æt. Ordoñez brugte megen tid på at studere den gamle indianske kodeks, som de havde taget med. Her står om frygtelige krige i rummet langt væk fra jorden. Han drømmer om indianeren i ildvognen. Denne er blevet opbragt af nogle rumfolk, der ligner Ixtlacoliuhqui på en prik. I Ordoñez' drøm kan han og indianeren kommunikere med hinanden. Indianeren bliver betragtet som fange og taget med hen til nogle andre fanger. To af dem ligner Tetcatlipoca og Xolotl. Eller Tezcatlipoca? Indianeren begynder at forstå. Han er havnet i den evindelige krig mellem de hvide og de andre. Fangerne her i skibet opfatter ham som "Frelser". Og det er nok rigtigt, for der er ingen initiativ i resten. De er fanger fordi de er i fangetilstanden, ikke fordi nogen truer dem eller hindrer dem i noget. Han overmander besætningen i skibet, fordi han er den eneste, der kender til fysisk vold.
Da Ordoñez har drømt sin drøm, tænker han at han også kan flygte. Anatha er gravid og lader ham flygte. Ingen af hans efterkommere får ham at se igen. Seksten år senere kommer spaniere til Anatha's indianerlandsby og hun stopper Ordoñez' søn Pedro i at forsvare landsbyen ved at dræbe alle spanierne med en flodbølge. Spanierne tager Pedro med sig. Helt som hun havde forudset.
Guvernøren Don Fernando lader Pedro spærre inde, for han mener ikke at en søn af kætteren Ordoñez kan være noget værd. Men faktisk angrer han at han lod Ordoñez dræbe som kætter. Pedro får ham til at skrive en tilståelse og slår ham så ihjel med hans eget sværd. I en drøm, men Don Fernando er nu død for sit eget sværd i virkeligheden. Ifølge den nedskrevne tilståelse er hans ønske at Pedro de Zuñigo bliver sat på fri fod. Han tager med et skib til Spanien. Anatha hilser farvel og minder ham om kodeksen. Han undrer sig for blev hun ikke slået ihjel af spanierne? Jo, siger hun og svinder bort. Pedro kommer til Spanien i begyndelsen af 1537 med skibet Salvacion. Han bliver oldefar til Andres Lavirgen. Han oversætter kodeksen, tolker den første del, skriver sin biografi og gemmer det hele for Inkvisitionen i et skrin, han kalder "Sandhedens Skrin". Han giver skrinet til sin søn, Pedro, og kodeksen til sin datter Angela. Det er det sidste, man kender til kodeksen.
Nahuetl er en kilde til undren for de andre i rumskibet, for det er en fast regel at man er fange for altid, når man er taget til fange, men Nahuetl nægter pure.
De sorte og gule er ved at tabe krigen mod de hvide, så Nahuetl og Fee-Leen træner styrkerne i irrationel modstand ved hjælp af rå muskelkraft. Efter nogle års træning vinder de krigen.
Deres ledere er ikke begejstrede for undersåtterne gør oprør mod også deres ledelse. Krige bryder ud over noget kaldet privat ejendomsret. Og værst af alt: man har pågrebet en gul mand, som ønskede sex med en sort kvinde: Sammenblanding af racerne! Lederne dræber Fee-Leen og lægger Nahuetl i dvale, for de kunne jo få brug for ham igen.
Den hvide races leder tænker at de har to ting, der skal gøres: 1. finde den degenererede jordbo, så han kan lære den hvide race den nye kampteknik og 2. rejse til hans solsystem for at lære teknikken i marken!
Herlig historie med en lang række tvist af handling og suveræn hoppen rundt i tid og rum, drømme og virkelighed. ( )