Frankrig, Paris, december 1911
Den unge kvinde Adèle Blanc-Sec var rodet ind i en affære med et tyveri mod en bankman Mignonneau. Hendes to hjælpere Albert og Joseph forrådte hende og Joseph smuttede med byttet, mens Albert hårdt såret forduftede. En anden mand Simon Flageolet er blevet hyret af en anonym til at finde en bestemt genstand blandt byttet, men han har ikke haft heldet med sig. Han fortæller Adèle at genstanden er en assyrisk statuette, der forestiller dæmonen Pazuzu. Adèle husker at Mignonneau havde flere malerier af maleren Jules-Emile Peissonier. Adèle og Simon opsøger Peissonier uden at give sig til kende. Simon genkender Peissoniers tjener som den der har bragt ham penge for at lede efter statuetten, så Peissonier har klart noget med det at gøre. Pazuzu optræder også på mange af Peissoniers malerier. Adèle går i teatret for at se en forestilling "Babylons sidste dage" med Clara Benhardt, hvor Peissonier har lavet scenografi og kulisser og hvor Pezuzu er med. Forestillingen er kedelig, synes Adèle, men efter forestillingen finder man en af skuespillerne Josef Montevideo myrdet og Clara Benhardt er tilsyneladende flygtet. Adèle læser i avisen at Edith Rabatjoie er blevet dræbt i et forsøg på at krydse Kanalen i en flyvende maskine kaldet Pterodaktyl II og får ondt af hende. Senere da hun er gået i seng, vågner hun badet i sved efter et mareridt om Pazuzu. Til gengæld er hun kommet i tanke om at have set statuetten i en antikvitetsbutik tidligere på ugen.
Statuetten viser sig at være blevet solgt og antikvitetshandleren kan fortælle at han har købt den af en, der lyder som Joseph og solgt den til en lille mand. Den sidste dukker op ved Adèle og beder hende følge med til Joseph, men de når lige at se Joseph blive bortført. De følger efter i en drosche, men Albert smider en bombe mod dem og drosche styrter brændende ud over vejsiden. Adèle overlever selv om hun bliver såret i venstre arm. Hun giver sig til at holde øje med Pone Neuf broen og næste aften opdager hun at en mand går gennem en hemmelig dør. Hun følger efter og overværer et møde i et hemmeligt selskab, der tilbeder Pazuzu, sumppestens gud. Antikviteteshandleren og Joseph er blevet henrettet med sumppest og bliver vist frem. Albert er højt i organisationen, men stormesteren viser sig at være politichefkommissær Dugommier. Adèle fortrækker, men bliver opdaget og taget til fange.
Imens har en skuespiller Antoine Artaud fortalt inspektør Caponi at Montevideo blev myrdet fordi han havde opdaget at der foregik mærkelige ting på teateret. Da Caponi opsøger Arnaud senere, hører han Arnaud blive myrdet og han forfølger morderen over et glat hustag, men falder ned. Han bliver lettere såret og senere møder han Simon Flageolet, der fortæller ham noget mere af historien og udtrykker bekymring over ikke at have set Adèle de seneste tre dage. Minutter senere bliver Flageolet slået ned. Caponi forfølger sporene, men bliver stoppet af Dugommier, der pudsigt nok er tæt på stedet.
Senere på aftenen starter en skummel ceremoni i Eiffeltårnet. Caponi har skygget Peissonier og tilkalder på eget initiativ forstærkning, da han ikke kan få fat på Dugommier. Da Caponi går op i tårnet, mødes han af dæmonen og skyder på denne. Han rammer forbi, men sårer i stedet Peissonier. På næste etage angriber dæmonen, men Caponi slår den ned og opdager at det bare er Clara Benhardt iført dæmondragt. Caponi tager dæmonen med som gidsel og forsøger ene mand at arrestere resten af forsamlingen. I tumulten bliver Albert stukket med en pestsprøjte og styrter ned fra tårnet. Caponi hiver det falske skæg af ypperstepræsten og afslører denne som Dugommier, hvilket denne tager fortrydeligt op.
Clara Benhardt når at flygte, men Caponi følger efter og kommer til at skyde en tarbosaurus, som Ménard har genoplivet med samme metode som Boutardieu gjorde med en pterodaktyl. Ménard bliver rasende, men Caponi er træt af vrøvl og arresterer både ham og hans hjælper Espérandieu. Kort efter dukker et par sindssyge op, der er flygtet fra anstalten. Det er Saint-Hubert og Zborowsky. Caponi får også dem arresteret. Og et par hjælpere fra anstalten bliver også sat i salatfadet, mens Adèle i mellemtiden undslipper.
Da røgen er lettet, bliver Caponi ikke just forfremmet, men bliver i stedet sat til at dirigere trafikken i de parisiske gader. Dugommier sker der ingenting. Faktisk får han æren for at have optrævlet den sekt, han selv var leder for.

Meget underholdende tegneserie med fuld fart på. I disse dage ser man de ansvarlige for hvidvaskskandalen i Danske Bank gå af med bonus og gyldne håndtryk, mens de ansvarlige? chefer for Satspuljen optjener yderligere pension, mens den formodede kassebedrøver Anna Britta Troelsgaard Nielsen er blevet jaget vildt på grund af hendes safarieventyr. Og Dugommier er stadig statsminister. Nå nej, han hedder Lars Løkke Rasmussen. ( )

Anmeldelse af bind 1 og 2 i serien: http://beldenak.wordpress.com/2012/10/20/tardi-adele-blanc-sec-1-2/ ( )