Jack Kirby anerkendes efterhånden som den drivende kreative kraft i Marvel-universets første år, og selvom han ikke var så længe på X-Men, nåede han at skabe en lang række vigtige figurer, der har præget mutant-serierne lige siden. Første bind handlede primært om Magneto og hans broderskab af onde mutanter, og i dette bind introduceres endnu flere klassiske karakterer. Kirbys bidrag er dog hastigt på retur. Fra #14 begynder serien at udkomme hver måned, og det understreger bare behovet for friske kræfter. I dette bind har Jack Kirby faktisk kun tegnet #11 og lavet layouts til yderligere 4-5 numre, hvorefter blyanten overlades endegyldigt til Werner Roth (der i første omgang optræder under pseudonymet Jay Gavin)

Inden Kirbys afgang var yderligere to klassiske modstandere introduceret. Efter et sammenstød med et rumvæsen i #11 kommer historien for alvor op i tempo i #12-13, hvor Professor X fortæller om sin opvækst. Faderen var (selvfølgelig) atomforsker og døde tidligt i en ulykke, og da moderen giftede sig igen fik han en stedbror: Cain Marko. Med tiden bliver forholdet mellem dem stadig dårligere. Charles er mønstereleven, der tilsyneladende kan alt, og det bliver kun mere udtalt, da han opdager sine telepatiske evner. Cain er jaloux, og deres stridigheder når et foreløbigt højdepunkt, da Cain under Korea-krigen forsvinder i et mystisk tempel. Nu er han tilbage som den ustoppelige Juggernaut.

Næste opgave er om muligt endnu større: Bolivar Trask annoncerer under et TV-program, at han har udviklet en serie avancerede robotter, der skal beskytte menneskeheden mod truslen fra mutanterne. Desværre når Vogterne / Sentinels lynhurtigt frem til, at de kun kan beskytte menneskene ved at overtage verdensherredømmet, og selvom Trask indser sin fejltagelse, så er situationen snart desperat. Gruppen finder hurtigt frem til Vogternes hovedkvarter, men at trænge ind og stoppe truslen kræver det ypperste af dem.

Kampen mod Vogterne foldes ud i #14-16, inden der sluttes af med endnu en Magneto-historie og en knap så klassisk skurk i #19. Det er sidste nummer i bindet, og det blev også Stan Lees sidste optræden som forfatter på serien. Kirby har sikkert haft størst indflydelse på designet af karaktererne, men man skal ikke underkende, hvordan Lee udvikler dem fra standard-teenagere til selvstændige individer. I første nummer var Xavier en træmand uden mange nuancer, men her begynder han at åbne op og vise sine svage sider frem. Samtidig får seriens romantiske kerne mere liv, da mangekantsdramaet omkring Jean Grey indskrænkes til noget, der ligner en rivalisering, men i virkeligheden mest er Scott Summers kamp med egen modvilje mod at vise følelser. Også her er der lagt spor, der kommer til at præge serien på langt sigt. ( )