Thomas Boberg har skrevet en lang række digtsamlinger, men hans brede gennembrud er kommet med hans rejseminder. Foreløbig er der udkommet fire uafhængige bind, hvoraf Americas er det tredje.

Samlingen består af 30 minder fra tyve års rejser. De har ført Boberg vidt omkring fra Canada i nord over New Orleans til Chile i syd. Hovedvægten ligger dog i det nordvestlige Sydamerika: Peru, Bolivia og Ecuador. Her blandes spansk og indiansk, og den kulturblanding er han tydeligvis fascineret af.

Der er masser af konkrete rejseminder – og det er rart at se, at selv en så rutineret globetrotter som Boberg kan falde i en turistfælde, som da han lader sig lokke med på en mildest talt uorganiseret tur ind i junglen – men bogen er i høj grad også en indre rejse. Adskillige historier handler om hans eksperimenter med euforiserende stoffer, ikke mindst den indianske lægeplante ayahuasca. Det er en søgen efter fred, selvom han godt er klar over, at rastløsheden er en integreret del af ham.

”At tage væk er en måde at dø på uden at dø. Men bordet fanger, den fortid man ikke kan blive kvit former det nu man heller ikke vil slippe. Immigrantens liv handler også om glemsel. Jeg var ikke immigrant, ikke mentalt, jeg var på rejse, bildte jeg mig selv ind. Jeg holdt fast i visse illusioner og prøvede at lægge andre bag mig. Det var naturligvis ikke muligt at slippe.” (s. 315)

Det er en fascinerende rejse, og som læser inviteres man helt inden for. Vi deler oplevelserne, tvivlen og nysgerrigheden. Og det siger jeg, selv om nogle af åndemanersekvenserne blev lovligt langhårede til min smag. Sjovt er det, at læse Bobergs oplevelse af at møde et nyt sted og nye mennesker:

”Der blev gjort sange om gade man aldrig havde set, og som man længtes efter fordi man blandede alting sammen; men virkeligheden, den er altid en anden. Men rummer indtrykket efter det første møde, frontalt og abrupt, ikke en skygge af autenticitet? Man fik et indtryk, man formede det, afviste det til sidst, ændrede holdning, men år senere ser man med undren at det første holdt stik.”

Er det sådan det er? ( )