Norge, juli 2005
Konrad Sejer bliver tilkaldt til et brutalt dobbeltdrab i en campingvogn ved gården: Skarven Gård. Bonnie Hayden og hendes fem-årige søn Simon er blevet stukket ihjel. Bonnies forældre, Henny og Henrik Hayden lever stadig, men de kender ikke noget til et muligt motiv. Henrik har alzheimers og kan ikke huske noget fra dag til dag. En Eddie Malthe på 130 kg og 21 år bor ved sin mor Mass (Thomasine) på 56 år. De har en hund Shiba, der skranter. Bonnie er hjemmehjælper og økonomien er anstrengt som enlig mor. Sejer er 55 år gammel og begynder at kunne se pensionisttilværelsen for sig om nogle år. Han har en shar-pei hund Robert Frank. Vi følger tre tidslinier, Bonnie inden drabet, Sejer efter drabet og Mass inden drabet. Bonnie var sød og rar og pligtopfyldende i sit job som hjemmehjælper. Simons far, Olav Nøklan, var ikke en succes (han havde en affære med deres babysitter Kathrine), men veninden Britt Marie Bergen mener at både Bonnie og Simon trænger til en mand i huset. Og sådan sættes katastrofen i gang. Britt og hendes mand Jens støtter op om Bonnie og køber fx snekæder til hendes aldrende bil, så hun ikke skal sidde fast i en snedrive på vej på arbejde. Eddie leder på nettet for at se om han kan finde sin fars grav i København. Faren hed Anders Kristoffer Malthe og blev født den 6 november 1945 i Bergen og døde i 1992. Eddie elsker den norske version af Sporløs (Tore på sporet), så han skriver til dem. Da han ikke får svar, går han moderen mere på klingen og får navnet på faderens nye kone, Inga Margrethe Nielsen. Han finder hende (hun bor i Aarhus) og får oplysninger om gravstedet. Og finder ud af at han har en halvbror, Mads, der er på skole i USA. Eddie tager et fly til København helt alene og tager en taxa til Vor Frelsers kirkegård. Han finder graven og tænker over tingene. Imens har Mass fundet blå mærker på kroppen og har en værkende smerte i ryggen. Er hun alvorligt syg? Da Eddie kommer hjem, er Shiba så syg, at han tager den til dyrlægen og får den aflivet.
Bonnie og Simon bliver begravet. Olav kom ikke til begravelsen, måske fordi han arbejder på en boreplatform, måske fordi han ikke ville have noget med Bonnie og Simon at gøre. Han er nu gift med Kathrine og de har datteren Ylva. Direkte adspurgt forklarer Olav at han var bange for at Henny ville lave en scene, hvis han kom. Men bagefter lagde han blomster på graven. De polske gårdarbejdere på Skarven gården og gårdmandens familie diskuterer tragedien. En af dem har set en rød bil og efter et stykke tid melder et andet vidne sig og siger hun har set en gammel rød stationcar i Geirastadir den 5 juli 2005, som var en steghed dag. Manden havde sort tøj, handsker og jakke på, hvilket hun lagde mærke til og han gik over mod Skarven gården. På Simons børnehave har man også set en rød bil. Hmm, Britts mand Jens har en rød Volvo.
Bonnie havde en klient, Erna, som blev fundet død ved sit badekar. Irriterende og træls, men Bonnie savner hende alligevel lidt. Erna viser sig at have efterladt to millioner til Bonnie. En ny klient, Alexander, er en ung fyr, der er havnet i kørestol efter at have kørt sin bil ind i en lastvogn med 140 km/t. Han vil hellere spille skak med Bonnie end have hende til at gøre rent. Mass får konstateret kræft i bugspytkirtlen og dør efter nogle få måneder. På dødslejet røber hun overfor Eddie at hun og Anders ikke var hendes rigtige forældre, men at de adopterede ham efter at have været plejeforældre i et år. Eddies rigtige mor er Bonnie. Eddie bliver rasende på Bonnie, som han tror har kasseret ham som et stykke affald.
I august 2005 ser en af de polske arbejdere Woiciech en mand på kirkegården hvor Bonnie og Simon er begravet. Han kan beskrive manden og dennes bil, en rød Opel Omega stationcar og han har også noteret nummeret ned. Det er Eddie Malthe. Sejer går Henny på klingen og hun fortæller at Bonnie havde bortadopteret en søn. Faderen hed Jørgen Jonsson og var over tredive. Bonnie var 15 og gik psykisk ned over at blive forladt. Samtidig insisterede hun på at føde barnet. Drengen blev døbt Eddie og efter et år adopteret af Anders og Thomasine Malthe.
Sejer og Skarre henter Eddie, der uden videre tilstår drabene.

Glimrende komposiion. Man får ondt af Bonnie, der arbejder så hårdt for at hun og Simon kan få et liv og samtidig ved man helt fra start at det ikke er det, der vil ske. Og hvordan fletter historierne sammen? Det er ganske smukt skruet sammen. ( )

A mother and child well liked and respected in the community are found dead in an old caravan on a farm.
The reader is then introduced to another mother and son. It is soon clear who the murderer is, to the reader. The big reveal is the reasons behind his actions and the connection between the two families. I was a little disappointed in this book as the Norwegian setting didn't come across very strongly and I thought the story somewhat depressing. I also didn't feel engaged by the police character, he came across as flat to me. Perhaps if you had read the previous 11 books in the series. ( )

Such a sad story told with Fossum's usual sparse prose with the victims and the perpetrator's stories side by side. ( )

This book was very disappointing. The cover blurb promised two parallel stories which "intertwine in a heartbreaking conclusion." Well yeah, it would have been heartbreaking if it wasn't so freakin' obvious from page 1. If you want to know more, read on: First story: a mother and her young child are murdered. Second (parallel) story: a mother living with her adult child, who has serious behavioral issues. Oh gee, let me guess whodunnit. After about 100 pages it definitely seemed like it was heading that way, as the adult child continued to behave more and more erratically. So I did something I never do, and flipped to the second to last page. Sure enough, there he was, admitting to the murder.

I'm so annoyed, especially because something similar happened in the previous book. In that one, Fossum was very clear about the murderer's identity, and the reader just had to watch Sejer figure it out. That was kind of dissatisfying, but this book was far worse. There's one more book in the series but I think I can stifle my completist tendencies and put this series behind me.

I'd almost forgotten how very readable this series is.

We see the action of the novel from three points of view: Bonnie works as a home help. She has a small son Simon and is a single mother. Christmas is approaching. Bonnie visits ten homes a week, and there are little vignettes from each of her visits. In the same time frame we meet Mass and her 21 year old son Eddie. Eddie appears to have something similar to Asbergers and is unable to work. He is very anxious to know more about his father whom his mother says died in Denmark some years earlier. But in reality what Mass tells Eddie is a tissue of lies. In the third scenario we jump to Inspector Sejer and the investigation into a double murder six months later.

The interesting thing for me was that this police procedural felt almost pedestrian until the breakthrough came. Sejer fairly quickly discovers the identity of the bodies in the caravan but when he contacts the family they give him edited versions of the facts, leaving out bits they didn't think he needed to know.

The fact that the novel jumps between three narratives and a time frame that spans over six months keeps the reader on their toes. A couple of red herrings are thrown in just to create some false trails.

Easy to see why Karin Fossum is so highly thought of. As you will see from the list below, I generally enjoy her books. ( )