First edition

USA, 1995
Indeholder kapitlerne "Fission", "1. Quantum Jumps", "2. Civil Defense", "3. Chain Reactions", "4. Quantum Jumps", "5. First Strikes", "6. Escalations", "7. Quantum Jumps", "Fusion", "8. The Ends of the Earth", "9. Underground Tests", "10. Quantum Jumps", "11. Fallout", "Critical Mass", "12. The Nuclear Age", "13. Quantum Jumps".

Hovedpersonen William Cowling på 49 år er født 1 oktober 1946 og er blevet skør af at spekulere på atomkrig siden han var knægt og kiggede i bladene og så billeder af atomeksplosioner og beskyttelsesrum i haven. Gymnasietiden var Kennedy, Cuba-krise og ICBM'er. 1964 og Tonkin-bugten og Vietnam-krigen. Senere universitet og med Sarah som farlig kæreste, for hun flirter med radikale og poserer med en automatriffel. 1967, eskalering af Vietnam krigen. Bombning af Hanoi og Haiphong. Nødlanding af fly med atombomber ombord på Edwards. Sarah fortsætter som aktivist mens William glider lidt i baggrunden. Men Vietnam-krigen er i gang og han bliver indkaldt. Sarah arrangerer at han kan gå under jorden. Hun sørger for nye papirer på Leonhard B. Johnson og de installerer sig sammen med nogle ligesindede et sted i Florida nær Key West eller Key Wasted som en af dem kalder det. På en af flyveturene undervejs dertil møder William en stewardesse Bobbi, som han måske er blevet lidt lun på. Sarah er en anelse jaloux. Efter ugers lediggang i Florida kommer der en dag en båd og henter dem til træning i Cuba. William får tyndskid, når han er i en farlig situation, så han bliver i stedet brugt til kurer-tjeneste, mens de andre udfører terror-aktioner i USA. Sarah kommer i Newsweek i marts 1969 som eftersøgt efter en aktion i Miami. De er en del af Weathermen Underground. De næste to år er han kurer, men altid med angsten for at blive arresteret. Han begynder at kigge efter Bobbi igen og finder ud af at hun hedder Bobby Haymore. Hun er stoppet som stewardesse, men han er lidt stædig og finder ud af at hun har fundet en tysker, Scholheimer og er blevet gift med ham og flyttet til Bonn. I 1971 bliver løjtnant William Calley dømt for overlagt drab. William er stadig kurer, men vil efterhånden gerne ud. En Chuck Adamson hjælper og han får en lille hytte, hvor han tager den stille og roligt. Julen 1972 bruger Richard M. Nixon på at bombe Nordvietnam men i 1973 indgåes våbenhvile og amerikanske tropper trækkes helt ud. I august 1974 går Nixon af og i september bliver han benådet af Gerald Ford. I 1975 falder Sydvietnam. I 1976 hjælper Chuck William til at kontakte myndighederne og tage sin straf for at være flygtet fra militærtjeneste. 21 januar 1977 udsteder Jimmy Carter en generalamnesti. William læser geologi og finder en uran-forekomst. Det er 1980 og han fejrer nytår med Sarah og de andre fra fortiden under jorden. De køber bjerget med uran-forekomsten og sætter gang i en budrunde mellem olieselskaberne. De sælger til Texaco for 25 millioner dollar kontant og deler.
Sarah tager med William til Bonn. Han leder efter Bobbi og efter at have fulgt masser af blinde spor får de bid. Ægteskabet med Scholheim holdt kun få måneder og så er hun ellers videre til Wiesbaden. De finder også en mand, der havde fornøjelsen af hende et stykke tid og så stadig taler om de digte, hun skrev. Sjovt nok er et af dem det samme som William fik i sin tid. Bobbi er en bimbo, men William er alligevel stadig forgabt. Sporet fører tilbage til USA og Minneapolis, hvor nogle penge får en kontormand til at kigge i registeret. En professor fortæller bittert at han gav hende A'er, men hun stak af med en anden, der gav hende B'er. Hun dumpede dog også ham og nu arbejder hun som turguide ved FN. Her ender sporet, for Sarah får øje på hende og gør sig så usynlig. William og Bobbi bliver gift og får datteren Melinda. De tager på udflugt og ser hvor bjerget har været engang. William tænker at det stadig er et sted. I siloer i midtvesten. En to-tre år senere begynder det at skræmme ham. I 1988 bliver Chuck valgt som borgmester i Helena. I 1993 dør Williams mor. Hans far døde i 1974, mens William stadig var under jorden. Og om sommeren 1993 forsvinder Boobi i to uger, men kommer så tilbage og uden anden forklaring end et kys. Tæt på jul dukker Sarah og Ned Rafferty op og har brug for et skjulested. De har en atombombe med i jeepen. De har hugget den fra Ollie og Tina, som er deres kammerater fra Weathermen dagene. Sammen har de hugge den fra militæret men de er uenige om den skal bruges, så derfor har Ned og Sarah taget den. Sarah har et grimt sår på læben og det ligner noget, en læge burde se på. Det er ikke kræft, men en grim infektion, som hun dør af en tre måneder senere. Efter begravelsen dukker Ollie Winkler, Tina Roebuck, Nethro og Ebenezer Keezer op og bliver over en uges tid. De tager atombomben med sig. Noget tid efter finder myndighederne dem og det kommer til en ildkamp, hvor de bliver skudt og dør.
Nu er det 1995 og han er begyndt at grave et hul i græsplænen. Hans datter Melinda synes at han er blevet skør. Konen Bobbi synes at han er blevet skør.
Planen er at lave vægge af beton og et tag af stål og så have et lille hyggeligt beskyttelsesrum. Bobbi låser soveværelsesdøren. Til gengæld låser han dem inde og leverer så mad og tøj igennem en luge skåret ud i døren. Natpotten, snavset tøj og service kommer så den anden vej. Han forestiller sig missilsiloerne i ørkenen og hvordan krigen bryder ud og missilerne bliver sendt afsted og helvede bryder løs. Han bedøver Bobbi og Melinda og bærer dem ned i hullet. Han har også en ladning dynamit klar, men han ender med at bakke ud af det og tager dem op af hullet igen.

Bogen kører i to spor. Det ene kører hurtigt og viser barndom, opvækst og voksenliv. Det andet er langsomt og handler om hans graveprojekt. Desværre mikser bogen også en gang historieundervisning ind og er desuden fodslæbende og langsom. Pointen er vist nok at det at stable atomraketter op i ørkenen giver lige så lidt mening som at stable dynamit op i sit beskyttelsesrum.
Lidt omsonst, for hvem er i tvivl om at amerikanere er skøre? ( )

This book was droll and beats you over the head with the author's muddled point. Was the protagonist upset about nuclear annihilation or the Vietnam War? O'Brien aims for the fences with his plot setup, but then pulls back when he actually has to swing the bat. Very disappointing story. ( )

I could not finish this book and I normally love Tim O'Brien's writing. I think another reviewer said it best: "ceaseless." This story just hammers away at you ceaselessly. The dialog doesn't work. The effort to establish the narrator as crazy goes overboard. It's just too much. I think this is one of O'Brien's first and I can say with certainty that he improved in later books. O'Brien tries too hard to deal with too many subjects at once, here. ( )

1995: als antwoord op de zondvloed van de 20ste euw, de nukleaire dreigeing, werkt William Cowling aan een eigentijdse ark, een schuilkelder. De waanzin van het dagelijkse leven met het einde der tijden in zicht.