Norge, Oslo, ca 1960
Martin Bakke er gymnasielærer i engelsk, 34 år gammel, ungkarl, høj og ser godt ud. En af hans gode venner hedder Sven Holm-Svensen og er en hovedrig skibsreder, der sammen med sin bror Erik ejer et af landets største rederier. Erik er gift med Karen, som Martin egentlig var forelsket i. Og Karen er faktisk forelsket i en tredje, men har jo altså giftet sig med Erik. En aften ringer Sven til Martin og foreslår en runde aftengolf. Undervejs på runden er Sven lige ved at betro noget til Martin, men han gør det ikke. I stedet går han en runde mere og det bliver sidste runde, for næste morgen finder Martin ham begravet i sandgraven tæt ved sidste hul. Sven havde snakket med Martin om en begravelse tidligere samme dag af en konsul Halvorsen, hvor der var mange blomster, hvilket Sven meget ville have sig frabedt, når det blev hans tur. Sven nåede også lige at præsentere sin forlovede, Lisa Lind, for Martin, inden de tog afsked.
Martin tilkalder politiet og en politifuldmægtig Carl-Jørgen Hall, som Martin kender fra gymnasietiden, dukker op i følge med menige politibetjente, en læge og nogle teknikere. En sporvognsbillet sætter Martin i stand til at spore Svens færden tilbage til en anløben privatdetektiv P. M. Horge. Det hjælper dog ikke på opklaringen, men Horge har af Sven fået i opdrag at skygge Karen og det vildeste han har fundet er at hun et par gange har spist frokost med sin fætter Preben Ringstad, som engang har været kæreste med Lisa.
Efteråret går uden det store dramatik indtil Erik en dag tager til den chilenske ambassade for at få en medalje, Al Merito ordenen, og kollapser. Han dør i ambulancen. Martin får mistanke til at det kan være en overdosis insulin, men det er umuligt at bevise.
Senere bliver der holdt auktion over konsul Halvorsens kunstsamling og mange af malerierne går til store summer, for konsulen havde købt gode ting billigt, mens Degas og Monet var ukendte navne.
Martin gætter et motiv til de to mord og får Hall med på at sætte en fælde. Egentlig havde Martin regnet med at det nok var Preben, der var morderen, men det viser sig at være Karen, der har myrdet de to brødre for at skaffe penge til at købe to malerier, som Preben havde skaffet konsulen for tyve år siden. Malerierne var nemlig falsknerier, som den dygtige kunstmaler Preben havde malet selv.
Preben er ulykkelig over at Karen har gjort sig til morder for hans skyld, for han ville hellere været gået i fængsel eller være blevet offentligt vanæret.
Karen rabler lidt rigeligt og falder så i søvn og Martins storebror Kristian pakker hende sammen og kører med hende. Lisa Lind bliver hængende sammen med Martin og så er alt jo godt?

Hmm, mordersken er heldigvis sindssyg og så behøver plottet jo ikke hænge sammen. At Lisa så Karen på mordstedet, da Sven blev skudt, har naturligvis heller ikke fået politiet til at kigge på Karen? Der er lidt miljøskildring af Oslo og opfattelsen af rige, som til nød går bogen værd at læse hurtigt igennem. Jeg kan også godt lide at ofrene til en afveksling ikke er unge kvinder, der bliver fundet kvalt i et buskads. ( )