En ø i det karibiske hav, 1760
Briggen Jane er et handelsskib, men relativt velbevæbnet, for det er urolige tider. Efter to ugers hård storm er de slået helt ud af kurs og ved ikke hvor de præcist er henne. Den 31 august 1760 får de en ø i sigte. Kaptajn Edward Samuels, førstestyrmand mr Arrow, andenstyrmand mr Peasbody og sailing master mr Hogan observerer øen, men geografien passer ikke på nogle af deres søkort. Arrow genkender den, da de kommer tættere på. Flint's Ø. Arrow har efter eget udsagn aldrig været på øen, men på en tur for år tilbage har han haft lejlighed til at studere et kort over øen og nu genkender han den og kan nok af geografien til at de kommer sikkert tæt på øen og kan ankre op. Skibstømreren Smigley går i land med nogle folk, men finder ikke en stump træ, der kan bruges til andet end fyrsvamp. Fortælleren er sømanden Tom Whelan på sytten.
Tom og Arrow går i land igen, for Arrow har en ide til at finde brugeligt træ: den gamle palisade. Arrow holder sig helt fra alkohol, men ellers kender ingen af de andre noget til ham og hans fortid. De finder palisaden og den er i en sørgelig tilstand, men hjørnestolperne kan godt bruges. Arrow sender Tom i forvejen, men der går en halv time og mere uden at Arrow dukker op. Der lyder et skud og da Tom iler tilbage til palisaden, finder han Arrow død af et skudsår. En mand giver sig til kende og beder Tom om ikke at være alt for mistænksom overfor ham. Han hedder Long John Silver og humper rundt på et træben og hans påklædning er mildest talt slidt.
Tom ror sig selv og Arrow tilbage til skibet og kaptajnen lytter til Silvers historie. Silver fortæller at han har været strandet på øen i fire år og at han undervejs har fundet Flints skat. Den er kolossalt stor. Silver og kaptajn Samuels indgår en aftale om at dele skatten, så Silver får noget, kaptajnen får noget, rederne får noget og mandskabet ombord får noget. De bruger flere dage på at læsse skatten om bord. Silver er handikappet af sit træben, så han bruger i stedet tiden på at samle frugt på lange ture alene rundt på søen. Bådsmanden Hodge og Tom diskuterer om Silver mon gør andet? De finder en nyligt afbrækket sværdspids tænker at der har været flere på øen sammen med Silver. Måske er de der stadig og pønser på noget, når skatten er blevet bragt om bord? Hodge og Tom skynder sig tilbage til Jane, men opdager til deres rædsel at der nu vejer et sørøverflag over den. Silver og hans folk har erobret skibet, men ikke uden tab. Silver håber at kunne overtale nogle af Janes mandskab til at skifte side, så de kan blive tæt på fuldtallige. I stedet lykkes det Hodge og Tom at befri Samuels og hans mænd, der ellers er bundne og holdt fangen i en hule på øen. Det lykkes også at erobre Jane tilbage, men igen med tab på begge sider. Jane bliver også udsat for en grundstødning undervejs i slagsmålet og springer læk, men ikke mere end at de let kan holde det pumpet væk. Fire af mændene blev hårdt såret, så kaptajn Samuels vil egentlig lave dem blive på øen og så sende hjælp, når Jane når en venligtsindet havn. Men han lader sig overtale af de fire til at tage dem med om bord, selv om der dårligt kan afses nogen til at passe dem.
Efter nogen diskussion lader kaptajnen også Silver få lov at passe sit gamle job som skibskok, indtil de kommer i land igen. De løber ind i en frygtelig storm og lækken i skibet bliver værre. Da vejret bliver roligere, får skibstømreren og Tom rigget et stor lap til af sejldug og maling og får reduceret lækket en del. Der skal dog stadig pumpes en hel del og Tom opdager at det er deres lager af ferskvand, der er rendt ud. Han mistænker Silver for at stå bag, men der er ingen beviser på noget som helst lusk. Samuels bliver lige så stille udmanøvreret af Silver og en aften bryder mytteriet ud i lys lue. Kaptajn Samuels, Hodge, Tom og skibstømreren Smigley bliver sat i en stor jolle, kaldet en yawl, og får som eneste gave at Green smider en middelstor sølvbarre ned fra skibet. De er heldige at den ikke slår hul i bunden, men det var nok ikke venligt ment.
Jane sætter sejl og forsvinder. De tre i jollen klarer sig i land, men det er ikke nogen rar tur. Smigley sørger for at holde den sammen ved at låne søm, hvor de kan undværes og sætte dem i, hvor de kan forstærke lidt. Han begræder tabet af sin yndlingssav som var lavet i Sheffield. Men det lykkes at komme i land i Marystown i Georgia, som er en britisk koloni på den tid. Borgmesteren mr Wedcock giver sine anbefalinger og kaptajn Samuels kommer efter en tre ugers rejse tilbage med en slup, der er skonnertrigget og bestykket med fire ottepundere. Den bærer navnet Gedehamsen og de sætter ud for at forfølge Jane og navnlig Lange John Silver. De følger et spor langs Florida Keys og samler undervejs en af mytteristerne ved navn Green op. Han er stukket af fra Silver. Han havde regnet med at blive en af skibsofficererne, men sådan gik det ikke. Han kan fortælle at Silver har sat kurs mod Hispaniola, men vil lægge bi ved Hajøen undervejs. Måske for at begrave skatten der? Og måske vil han brænde skibet af og ro i land som eneste overlevende? De indhenter faktisk Jane, men denne kan sejle hurtigere end Gedehamse og stikker fra dem igen. Silver sprænger Jane i luften og forsvinder i en båd. Gedehamsen går tilbage til Hajøen og samler en fem-seks mand op, der er ladt tilbage i stikken af Silver. Silver var i selskab med to af sine mænd, men de forsvandt sikkert også, da Jane gik op i røg. Samuels tager mændene med, men har til hensigt at få dem dømt og hængt. Det bliver modarbejdet af en dr Weiger, de mødte i Marystown. Han engagerer en sagfører, der får retssagen kendt ugyldig og mændene slipper med skrækken. Den enorme skat og de fire kister med juveler er svundet ind til den sølle sølvbarre, de fik med i jollen.
Den bliver solgt og Toms del af det er to et halvt pund sterling. Tom snakker med graveren, mr Tedguard, fra kirken i Salem og denne har en god ide. Der er et stykke jord til græsning for en ged til salg fra kirkegården, for Flint begravede en af sine mænd der for mange år siden og ingen har villet bruge jordstykket siden.
Som sagt så gjort. Tom køber stykket og nogle uger senere kommer kaptajn Samuels forbi. Og han bemærker at selv de døde var redskaber i Flints hånd.
Det giver Tom en ide og de graver der, hvor sørøveren angiveligt var stedt til hvile. I stedet for et formuldet lig, finder de en skat. Den bliver vurderet til hundrede tusind pund sterling og selv efter at udgifter og afgifter til kronen er betalt er der rigeligt til at dele med det loyale mandskab fra Jane. Og Smigley får en ny sav.
Smigley begræder tabet af de fire egetræskister, som skatten på Flints Ø havde ligget i. Dem ser vi aldrig mage til mere.

I et forord fortæller forfatteren at han har ventet på en fortsættelse af Robert Louis Stevenson: Skatteøen, siden han var barn. Og hvis det skal blive til noget, så har han indset at han selv må gøre det og at hans tid så småt er ved at ebbe ud, så derfor har han skrevet denne bog for at finde ud af hvad der siden hændte. Han døde i 1983, små ti år efter at han skrev bogen, så han havde god tid, men det kunne han jo ikke vide. Som Skatteøen er engelsk i bund og grund, så er Kaptajn Flints ø amerikansk i og med at personerne kommer fra Salem i hvad der dengang var en engelsk koloni. ( )

This is a sequel to Robert Louis Stevenson's Treasure Island. It is based on the casual reference in the first sentence of the classic novel to some of the dead Captain Flint's treasure being "not yet lifted" and still on the eponymous island in the Caribbean. It involves some of the same characters, in particular the notorious pirate Long John Silver, though not the classic novel's narrator, the boy Jim Hawkins. I must say I enjoyed this more than the original, which I always find a little uneven, despite its great moments and characters. This sequel has a more gripping and straightforward plot. The narrator is a sailor, Tom Whelan, loyal to his Captain Samuels. There are many twists and turns and shocking incidents. Long John Silver emerges here as a supremely devious and clever villain, able to manipulate and deceive many sailors into supporting him. Great stuff. ( )