England, ca 1981
En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på 10 og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Det er ferie og de er på vej til Kirrin-huset, hvor Georg og hendes forældre Henry og Fanny Quentin bor. Men Kirrin-huset har fået stormskader og der er ikke plads til børnene i de beboelige værelser i huset. Heldigvis har Georg sin egen private ø, Kirrin-øen, der ligger i nærheden og blandt andet har en gammel borgruin, hvor man kan søge ly i tilfælde af dårligt vejr. Børnene bliver genforenet med Georgs hund Tim, pakker udstyr og mad og tager afsted i deres lille båd. Næste dag tager de en lille udflugt tilbage til Kirrin-huset og køber ind på vejen. Tilbage på øen foreslår Georg at de leger skjul på den måde at hun skal gemme sig og de andre finde hende. Tim er alt for god til den leg, så han må stå bundet imens. Mens Georg gemmer sig i en hule i en stejl skrænt ser hun en båd med to fremmede lægge ind til stranden. De snakker sammen, så hun hører at de hedder Leon og Herman. De lægger planer for et kup den 30 juli og er nødt til at vente på en, der hedder Marcel før det kan ske. Det handler om en gammel dame, der bor på et slot og som har et skrin med uvurderlige ædelsten hjemme hos sig selv. Mændene sejler væk og George fortæller de andre om episoden. Det er for lidt information til at kunne gå til politiet eller Georges forældre med, så de ser om de selv kan regne ud hvem den gamle dame er. Efter nogen cyklen rundt i de næste dage har de indsnævret feltet til fru Lerche på Hedegården, fru Grant på Kirborg og fru Labry på Bøgenæs. Folk i området kan finde på at kalde en stor gård eller herregård for et slot, så det er ikke så nem en opgave, som man skulle tro. På en tur ned til Kirrin by, hjælper Anne en gammel dame sikkert over gaden og det viser sig senere at være fru Lerche. De bliver budt indenfor og fru Lerche viser dem sin skat, som er et maleri af en stolt ridder i fuld figur, Markis'en af Lerche de Fals. Den skat er jo ikke i fare, for mændene snakkede om uvurderlige ædelsten i et skrin. Næste stop er fru Laura Grant, der har besøg af sin nevø John. Hun er meget mistænkelig og pudser sin hund Sultan på dem, så børnene må gå med uforrettet sag. De diskuterer om de skal lade hende være eller skrive et brev til hende og enes om det sidste. Men tidligt på natten, hvor de andre sover, smutter Georg og Tim i båden over til fastlandet. Klokken er elleve om aftenen, da hun kommer til lågen ved fru Grant, men enten er klokken i stykker eller også er der bare ikke nogen, der reagerer. Hun klatrer over hegnet, men der er alarm på. Georg bliver opdaget af fru Grant, der er meget mistroisk og ender med at lukke Georg inde i et haveskur. Tim kan ikke komme ind på grunden og Georg kan ikke komme ud. Tim opfatter at den skal hente hjælp og svømmer over på øen og får vækket de andre med en høj gøen. De opdager at Georg er væk og gætter på hvor hun er. Julian svømmer ind og henter båden, så de alle kan cykle hen til fru Grant. Her finder de ud af at løfte nogle teglsten, så Georg kan komme ud den vej. Tagstenene bliver lagt pænt på plads, det er en god lille gåde at efterlade til fru Grant.
Næste dag prøver de at komme i kontakt med fru Labry, men hun har evigt travlt og ikke tid til at snakke med tilfældige børn. Dagene går og deres forråd på øen er svundet noget ind, så de tager ind til torvedag for at købe ind. Georg opdager en af skurkene, den rødhårede Leon. Han mødes med Herman på en café og da de går, følger børnene efter. Leon hopper på en motorcykel og forsvinder, men Herman går hen til et hus og forsvinder ind i en opgang. Georg og Dick checker navnene på skiltet og der står Herman Schwig, 2. sal. Georg løber tilfældigt på et nyt telegrafbud, der hedder Marcel. Gad vide om det er den tredie i banden?
Om natten sniger Julian og Anne sig ind på fru Labrys gård, men de bliver fanget af hende og der bliver ringet efter politiet. Imens holder Dick, Georg og Tim øje med fru Grants gård og de ser hende åbne for telegrafbudet Marcel. Da der er åbnet kaster han et tæppe over hovedet på hende og Leon og Herman dukker op. Dick cykler efter hjælp på politistationen. Men betjentene er taget ud til fru Labry, så han må cykle derud. Imens har Georg fået kontakt til fru Grant, der sidder bundet til en stol. Fru Grant fortæller Georg, hvor smykkerne er gemt, så hun kan tage dem og stikke af. Men banditterne har hørt hende og er fulgt med op på loftet. De bliver overrasket af Tim, der stikker af mellem benene på dem. Og selv om de finder både Georg og smykkeskrinet, så er der ingen spor af smykkerne. Fru Grant stikker banditterne en plade og siger at smykkeskrinet bare var et falsk spor og at smykkerne er gemt bag en falsk mur i kaminen i naboværelset. Mens de hakker løs i kaminen, kommer Dick tilbage med et hold betjente. Da banditterne er anholdt, viser Georg at smykkerne eller rettere smaragdhalskæden er gemt i Kirrin-huset. I Tims hundehus faktisk, for de sidder om halsen på Tim.
Ovenpå den oplevelse tager de fem tilbage til øen og nyder lidt velfortjent ferie.

Dette er en ny forfatter på de sædvanlige personer. Stor skrift, små sider og en tynd historie. Heldigvis taler skurkene højt om deres planer og kalder hinanden ved navn hele tiden så man kan følge med. Der kommer fart på handlingen til sidst, så bogen er faktisk godkendt som fortsættelse på den gamle serie. ( )