England, Kirrin, ca 1981
En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på 9 1/2 og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Det er juleferie og de plejer at tilbringe den i Kirrin-huset, hvor Georg og hendes forældre Henry og Fanny Quentin bor. På en tur til Kirrin den 24 december får Anne foræret en lille blå bjørn fra legetøjsbutikken, Den Store Basar, hvor hr Benjamin ekspederer dem. Det er den første fra en pakke på 36, som butikken lige har fået leveret. En enkelt anden bjørn bliver sat ud i vinduet og 12 andre går videre til familien Tanguy, der bruger dem til at hænge på juletræet, for de holder fest for en masse børn om eftermiddagen og aftenen. Deres datter Isabella er værtinden, men pludseligt går lyset i hele huset og mens hr Tanguy er i kælderen for at kigge på elskabet og sikringerne, bliver juletræet bortført af to mand, smidt i en lastbil og kørt væk. Bortset fra bjørnene og noget andet småpynt på træet blev der ikke stjålet noget, men det er jo højst besynderligt. Et par tilkaldte politifolk optager rapport, men undrer sig også. Næste dag kan familien Quintins husholderske Maria fortælle om et andet indbrud i byen. Den Store Basar har fået stjålet de andre plysbjørne, inklusiv den der stod i vinduet. Men ikke andet.
Næste dag tager De Fem ned til Den Store Basar for at se om de kan opdage noget. Der er masser af folk i butikken og masser af andre nysgerrige. Benjamin snakker med en journalisttype, der er meget interesseret i de stjålne bjørne og journalisten lokker ud af Benjamin, at en enkelt bjørn blev solgt til Anne og hun fortæller ham både sit navn og sin adresse. Han får pludselig travlt, da de spørger ind til hans navn og hvilken avis han kommer fra. På vej hjem fra butikken får børnene også en henvendelse fra en dame, der gerne vil købe bamsen til sin lille syge dreng, men den hopper Georg ikke på. I stedet går de hjem og kigger på om der er noget inden i Annes bamse. De finder et stykke papir med en plan på. Papiret skjuler de i Tims hundehus og Anne syer bamsen sammen igen. Og så tager de på cykeltur til stranden. Der sker ingenting, men på tilbagevejen holder de ved en lille butik, hvor der bliver solgt træskærerarbejder. Da de kommer ud igen, kan Anne se at der er rodet ved hendes cykel og sadeltaskerne er blevet åbnet. Bamsen er væk og de har ikke engang set hvem tyven var. Anne overvejer at melde det til politiet, men de vil jo nok ikke tage en forsvundet plysbamse ret alvorligt.
Om eftermiddagen den 29 december tager de ned på stranden og spiller bold, for solen skinner, vandet er stille og sandet lunt. En ung mand på motorcykel dukker op og truer dem. Georg pudser Tim på ham, men hunden kan ikke bide gennem motorcykelstøvlerne og får i stedet et slag med en lille knippel, så den falder om. Manden fortæller at han vil have papiret med planen udleveret og at de skal lægge den et angivet sted, hvis de vil undgå mere ballade. Nu er de selvfølgelig blevet ekstra sure, så de laver en spejlvendt udgave af planen og erstatter tallene på den med nogle tilfældige tal. Da motorcyklisten kommer og henter den falske plan, noterer de sig også nummerpladen og finder et navn på en konvolut i en af sadeltaskerne. Siméon Rebouc, Pléjar. Motorcyklisten sluger maddingen og kører igen. Pléjar er en landsby tæt på Kirrin, så de tager derhen. Desværre kommer Tim i slagsmål med en anden hund Flambard, men dens ejer kommer til og piller hundene fra hinanden uden at der er kommer andet end et par små sår ud af det. De Fem får hjælp af et par lokale drenge Phillip og Thomas til at få renset Tims sår og de kan så også fortælle at Siméon er kendt som en skidt fyr, der holder til på Roys Cafe. Her overhører børnene at Siméon snakker med en hr Léon og de to aftaler at mødes ved Malvehuset og lede efter noget udfra planen. Malvehuset ejes af en René Garbin, der sidder i fængsel for et tyveri af nogle malerier fra et kunstgalleri i Paris, men malerierne er aldrig kommet for en dag. Om aftenen sniger De Fem sig hjemmefra og holder øje med Malvehuset. Der er allerede ankommet nogen, nemlig Siméon, hr Léon og hans kone. De graver lystigt, men finder ingenting. Skurkene trækker sig tilbage, men taber en nøgle på vejen, så De Fem kan komme ind i huset og kigge. De finder malerierne, men de har jo også den rigtige plan. De har også regnet ud at Garbin har smuglet planen over huset ud i en sending legetøj, der er pakket i fængslet. Og at en forsinket levering fik Léon og Siméon til at misse leveringen i første omgang.
Desværre opdager Léon at nøglen mangler, så han og de andre kommer tilbage og overmander og binder børnene. Tim har de også sat ud af spillet, men dog ikke permanent, så han hjælper Georg med at komme fri. Så får hun de andre fri og de kommer ud fra huset og cykler mod politistationen, men farer vild på vejen. En patruljevogn med et par ikke voldsomt vakse betjente Kélech og Trimaille samler dem op og tager dem med op stationen, men regner dem mest som en flok børn ude på skarnsstreger.
Imens har Tim fået alarmeret Henry Quentin, der kommer hen på stationen og lytter til Georg. Nu får politiet travlt med at finde forstærkninger og finde ud af hvor Siméon Rebouc bor. Hans bror kan fortælle at Siméon er på vej til Kirrin og derfra skal sejle til udlandet. Nede ved kajen overrasker de Siméon, der er ved at hente en dunk benzin til den motorbåd, de tre vil tage af sted i. Siméon bliver givet over til politiet og Kélech og Trimaille tager med Henry Quentin og børnene ud i en anden motorbåd, der snart indhenter hr og fru Léon. Ægteparret bedyrer deres uskyld indtil børnene finder en sjov bule på en vandtæt bænk. Så skurkene ryger i fængsel, malerierne kommer tilbage til galleriet i Paris og alle er glade.

Dette er en ny forfatter på de sædvanlige personer og peppet op med tegninger på hver anden side. Plottet er tyndt, men der er tryk på handlingen og personerne har franske navne og politiet har franske uniformer, så man skulle næsten tro at Kirrin lå i Frankrig. ( )