Richard Edward Wormser (1908–1977)

Cop is hired to drive a troubled 16-year old (who is also a walking encyclopedia) from California to a booby hatch in Kansas, accompanied by the boy's nurse, an attractive 26 year old psychology student. But someone may be following them. This is a nice road story that keeps the reader fully engaged until the end. Wormser was recommended (somewhere, I forget) as a pulp writer worth reading, and this book supports that recommendation. This one will take you right back to 1961 when it was published. It will make you ache for never having had the opportunity to drive down old Route 66, eat at diners, and stay at one-of-a-kind motels.… (más)

USA, Ny Mexico, Padilla, sommeren 1881
Indeholder kapitlerne "1. Professoren", "2. Den første forestilling", "3. En sjælden kornet", "4. Den store fisk", "5. Hjælpen", "6. Loven griber ind", "7. Op i bjergene", "8. Musikanterne", "9. Don Gilberto kræver underholdning", "10. Et nyt nummer", "11. Flugt", "12. Forfulgt!", "13. Faret vild i ødemarken", "14. Lys forude", "15. En anholdelse", "16. Bayard Phelps".

Den 13-årige Ed Phelps er i Padilla for at finde sin onkel, Bayard Phelps. Ed lever af tilfældige småjobs, men er så heldig at blive ansat hos professor Louis-Philippe Jean Sabin, der er ejer af et cirkus med 12 muldyr og 2 pudler. Pudlerne hedder Buffon og Mercutio. En gedebuk hedder Bouc og muldyrene hedder Mulet eller Méchant efter behag. Sabin finder et cornet-à-pistons horn, som en Mr Snedden har hugget fra ham. Instrumentet har Snedden solgt til en metalhandler, men Sabin køber det tilbage for 2 dollars og en cirkusforestilling. Snedden har slået pjalterne sammen med Bayard Phelps og har hugget en kasse med type-bogstaver fra metalhandleren, for Bayard er bogtrykker. Sabin sætter Ed i gang med at lære at spille på hornet og træne læberne i emboucheur. De gør stor lykke i byen Placel og får mønt i posen.
Mens Ed er ude og fiske i den lokale flod, overfalder Snedden og Phelps det lille cirkus og tager afsted med det, idet de har bundet Sabin og lagt ham i hans egen vogn.
Ed finder ud af det og indhenter vognene. Han har fanget en kæmpekarpe og får lov at låne kogegrej ved mændene mod at dele maden med dem.
Om natten får han befriet Sabin og de får med hundenes hjælp overmandet de to banditter. De lader dem gå, men beholder vognene og typekassen og trykkemaskinen. Næste dag tager de tilbage til Placet, men her arresterer sheriffen Sabin fordi byen flyder med falske sedler, der er produceret på den trykkemaskine, han har på ladet af den ene vogn. Ideen var at levere både typekasse og trykkemaskine til metalhandleren, men det tror sheriffen ikke uden videre på, så turen går til Santa Fe og en dommer der. Ed får overladt de andre vogne og alle dyrene og kører meget langsommere ad samme vej som sheriffen og Sabin. Ed bliver advaret om at vejen til Santa Fe kræver at man har meget vand med. I stedet bliver Ed samlet op af en lokal godsejer Don Gilberto og dyrene og vognene bliver indkvarteret på godset. Don Gilberto er sikkert fint tilfreds med underholdningen, men han har det med aldrig at vise begejstring. Ed og dyrene får lov at give den samme forestilling mange dage i træk og man siger ikke nej til godsejeren. Han giver heller ikke slip på nogen, så hans husorkester med Don McGee på trompet, Virgilio Vigil y Vigil på violin og Max Baca på cello er der ufrivilligt. En formand eller mayordomo Don Roberto er lidt mere end de andre. Ed kommer med i husorkesteret og Don lærer ham at spille på cornet-à-pistons og på et trommesæt, de også har.
Efter nogle dage dukker professoren op. Han har fået overbevist sheriffen om at han ikke er falskmøntner og til at begynde med har han det fint med at peppe forestillingen op og lege fransk kok for godsejeren, men han vil ikke blive der til evig tid. De lægger planer for at bruge nogle dunke til at spille tromme med, få dem fyldt med varierende mængder vand for at stemme dem og så stikke af klokken tre om natten. De planlægger at gå gennem et sjældent brugt vildnis og komme derfra til Santa Fe. Ødemarken har godt med kaniner og de røver honning fra nogle bier. Der er også sort jord, malpais, som er hårdt og slider voldsomt på skoene, når de går på det. Det lykkes at nedlægge en hjort, der løber lige ind i dem og det giver både skind til at forsåle deres sko og godt med lækkert kød. Det lykkes at komme ud på den anden side af ødemarken og komme fra San Antonio helt op til Albuerque. Undervejs optræder de og Sabin får efterhånden tegnebogen fyldt pænt op. Ed får lov at tage ind til Old Albuerque og opleve mængderne af godtkøbssælgere, med seler og sokker, der angiveligt holder i masser af år og aldrig bliver slidt. Han ser også en Fred Harvey restaurant. Og finder ting til hundene, som han har med. Han møder sheriffen igen og denne er helt venlig. Han er lidt ærgerlig over ikke at have beholdt professoren på livstid for han var en enestående kok. Men sheriffen er stadig på jagt efter falskmøntnerne, der fortsætter med at sprede falske sedler. Ed finder ud af at Ernest Snedden og Bayard Phelps sælger ure. Og tager rigtige penge og giver falske tilbage. Ed får fat på sheriffen og så bliver de to taget med på sherifkontoret. Men Phelps er ikke hans rigtige navn. Han hedder John Dowell. Men har arbejdet sammen med Phelps, der er taget videre til Las Vegas og ikke har noget med falskmøntneriet at gøre.
Så professoren og Ed overvejer at sætte kurs mod Las Vegas.

Ganske underholdende road-movie på børnebogsform.… (más)