Robert Moore Williams (1907–1977)

Indeholder "Robert Moore Williams: Den røde død på Mars", "Jacob Prins: Menneske eller flagermus?", "Lester del Rey: Helene O'Loy", "Arthur C. Clarke: På rejse i verdensrummet II".

"Robert Moore Williams: Den røde død på Mars" handler om Sparks Avery, Angus Mc'Ilrath, Shorty Adams, Martin Frome, James Sutter og Vincent Orsatti, der er på en base på Mars i oktober 2347. De er ved byen Torms og lige som alle andre byer på Mars er den forladt og øde. De finder nogle rødlige krystaller, som har det med nemt at gå i stykker og blive til en gennemsigtig gas. En tidligere ekspedition med Richard Avery (far til Sparks),Samuel Funk og John Orms bliver fundet døde af de andre og det tyder ikke på at de har lidt en behagelig død. Deres skibs motorer virker ikke, men man kan ikke umiddelbart finde nogen fejl ved dem, så der er en noget utryg fornemmelse over det hele.
Ekspeditonen finder 500 marsboere i dvaletilstand, hvilket er noget af en sensation og det yderste mål for ekspeditionen, så de vækker en af dem. Han vågner op, men lægger stort set ikke mærke til dem. I stedet bliver han skrækslagen over at se en af de røde krystaller og begår selvmord med en lille dolk. Det skræmmer forståeligt nok menneskene, som tager liget af marsboeren med tilbage til rumskibet. Her finder de Shorty Adams død og ved siden af ham er et af de røde krystaller. Som om det ikke var nok, så er deres uranreaktor holdt op med at virke, så de har også et dødt rumskib. De opdager at krystallerne kan blive til små skyer, som suger radioaktivitet. Derfor er deres uranreaktor holdt op med at virke. De små skyer angriber også mennesker og det er lige ved at koste kaptajn Frome og Orsatti livet, men de andre redder dem på et hængende hår. Problemet er nu at de har to af skyerne inde i skibet og en hel del udenfor og det ser ud til at skyerne kan udskille noget ætsende stads, så de er under belejring og tilsyneladende er situationen håbløs. Men Frome udnævner Sparks til kaptajn og denne smutter hen og henter en marsboer mere. Desværre kan de jo ikke forstå ham, men han får gjort dem begribeligt at vand er løsningen og med det får de bekæmpet de røde krystaller. Så genopliver de alle de nedfrosne marsboere og sætter sig til at vente på undsætningsekspeditionen, der når frem en uges tid senere.
"Jacob Prins: Menneske eller flagermus?" handler om Theodore Clews, der er stokdøv, men som af lægen dr. Botts får implanteret høreorganet fra en flagermus. Han ændrer personlighed og fx kan katte ikke lide ham. Han har en uhyggelig evne til at kontrollere hvad kollegaerne laver uden at se på dem og chefen har heller ikke hemmeligheder længere, så Clews stiger i graderne. Men han bliver mere og mere flagermuseagtig og ender med at gå i dvale. Han vågner dog op igen efter nogle uger og opdager at han har evner som bokser. Hans sidste kamp ender med at han bliver døv igen. Og lykkelig.
"Lester del Rey: Helene O'Loy" handler om en mand, Dave, der køber en standardrobot og omprogrammerer den til hans billede af en perfekt hustru, Helene O'Loy. Hun bliver forelsket i ham og efter nogen tid bliver han også forelsket i hende og de lever lykkeligt sammen til han en dag dør. Dave's ven Phil har aldrig giftet sig, for der var jo kun een Helene O'Loy.
"Arthur C. Clarke: På rejse i verdensrummet II" handler om de andre planeter hvoraf nogle er opdaget ret sent. Keplers bog "Somnium". Og biskop Godwin, "Man in the Moon" hvor en hold svaner trækker hovedpersonen til Månen, hvor tyngdekraften er mindre. Det er godt tænkt i betragtning af at den er skrevet 50 år før Newton opdagede tyngdeloven. Cyrano de Bergerac, der bruger raketter i stedet for svaner. De Fontelle i 1686 og Voltaire i 1752 og Jules Verne i 1865 digter videre, Clarke gætter rigtigt på at de første Måne-missioner bare vil tage en tur rundt om Månen og tilbage igen uden at lande. Han gætter også rigtigt på at den første rigtige Månelanding vil fjerne emnet fra sf-forfatternes liste over mulige emner.

Arthur C. Clarkes bidrag er en artikel om emnet, ikke en science fiction novelle.… (más)