Stéphanie Surrugue

Danmark i 1960'erne og frem til 2005.
Frede Møller-Kristensen var bibliotekar og bogtyv. Igennem mange år stjal han bøger fra Det kongelige Bibliotek og tog dem med hjem. Efter hans død sælger enken Eva Møller-Kristensen, to børn og en svigerdatter bøgerne på auktioner i udlandet. Indtil de en dag bliver afsløret og sandheden kommer frem. De bøger han stjal var blandt andet originalværker af Tycho Brahe, Søren Kirkegaard, Thomas Moore og Luthersamlingen. Uvurderlige for Danmarkshistorien og millioner værd på det internationale marked. Som ung student var han en strålende begavelse og i marts 1960 blev han magister i indisk filologi. Han arbejder på en Pali ordbog de første år, men i 1967 bliver han ansat på Det kongelige Bibliotek. I 1906 rummede det 700.000 bind, i 1967 omkring 2 millioner bind. I 1969 bliver Frede førstebibliotekar og leder af Orientalsk Afdeling. Der er ikke konsekvente regler for omgangen med bøgerne og mange af dem er ikke stemplet hverken med det kongelige stempel eller bibliotekets gummistempel. Ganske kort tid efter ansættelsen begynder Frede at tage bøger med hjem.
I 1974 begynder Niels Jørgen Cappelørn at efterspørge bøger fra Luther-samlingen og forundres over de mange bortkomne bøger. Lederen af Boghistorisk Afdeling, Paul Raimund Jørgensen, mener at bøgerne er blevet stjålet, men det tror de andre bibliotekarer ikke på. I 1975 bliver John Donne's perle Biathanatos stjålet og denne gang bliver det politianmeldt. Luther-samlingen bliver gennemgået og man finder 259 huller ud af de 1605 skrifter. I 1977 får en journalist Jens Bork fat i sagen og i al langsommelighed gør Overbibliotekar Palle Birkelund noget ved det.
Frede drikker guldøl i sin hule i biblioteket, hugger bøger og tager dem med hjem, men han sælger aldrig af dem, så tyverierne er en gåde. Rigsrevisionen går ind i sagen. Rigsbibliotekaren udtaler at det må være en ansat og så får han fagforeningen på nakken. Efter en tid går han på pension og Erland Kolding Nielsen overtager. Han har planlagt det nøje og får snart bugt med slendrian og drikkeri på arbejdspladsen, men han finder ikke bogtyven. En revision af de udenlandske samlinger viser 3884 huller udaf 607273 bind.
Frede passer ikke sit job ret godt og bliver tvunget til at tage sin afsked i marts 2000 som 67-årig. Han har så småt solgt af bøgerne via børn og svigerbørn, men først efter at forsøgt at slette spor efter stempler og katalognumre. En dag går han til lægen og får konstateret kræft. Den 21. februar 2003 dør han. I perioden fra juli 1997 til han dør, har han og familien solgt flere bøger og skovlet penge ind.
Men alt har sin tid. En dag i 2003 ringer Margaret Ford fra Christies til Det kongelige Bibliotek for hun har fået en bog Propalladia til salg, og et sådant eksemplar af første udgaven kendes ellers kun fra Det kongelige Bibliotek.
På det tidspunkt har familien solgt 32 bøger i London og 43 i USA.
Politiet sporer Propalladia tilbage til svigerdatteren Silke Albrecht, gift med Thomas Møller-Kristensen, som er søn af Frede. Ransagning ved Silkes familie i Tyskland, ved Thomas og Silke i Danmark og ved Fredes enke følger snart. Thomas, Silke, Eva og en ven af Thomas ved navn Patrick bliver fængslet og senere dømt i byretten. I landsretten bliver Patrick frifundet, men Eva får tre år ubetinget, Silke 1 1/2 år heraf 12 måneder betinget og Thomas 2 års ubetinget. Og staten rejser erstatningssag for at få 11,3 millioner hjem igen fra Eva og familien. En sidste detalje er at en af de 16 bøger, der udløste afsløringen, forsvinder i politiets varetægt.

Udmærket dokumentarisk skildring af tyveriet af de mange bøger og det svigt i sikkerheden på rigets største bibliotek der lod det ske. Som afslutning er der en liste over 1312 beslaglagte værker.… (más)