Minik Rosing

Connecteness is full of really great portions that speak to the themes of the anthropocene from many different angles. Especially great is Jeff Vandermeer's essay Earthlings with accompanying photographs, also by Jeff, is excellent. Earthlings is a poetic and earnest piece that seeks to confront the reader with life that is astoundingly not-human. Other earthlings that we increasingly treat as if they were intruders, aliens, but are in fact, obviously, fellow earthlings. A spellbinding read and over the summer of 2020 had the opportunity to hear Vandermeer read a portion of it was astounding.

A great book and made better with the inclusion of Vandermeer.… (más)

Indeholder afsnittene "Forord", "Det lille barn i den store fjord", "Mennesker overalt", "Tilbage til Grønland", "Konebådsrejsen", "Virkelighed og drømme", "Hjemme på en ny lokalitet", "Aasiaat", "Tilbage på skolebænken", "Helsingør Gymnasium", "Grønland i 1970'erne", "Geologistudiet i København", "Geologi handler ikke om sten - sten handler om geologi", "Jorden", "Landjorden", "Havet", "Luft", "De tidligste spor af livet på Jorden", "Kontinenternes opståen", "Den tidlige atmosfære", "Ekspeditionsmaleri", "Skjoldungen", "Kunst og videnskab", "Efterord", "Ordliste".

Minik Rosing fortæller superveloplagt og underspillet om at have et ben i Grønland og et andet i Danmark. Faderen Jens Rosing er i Grønland for at starte renavl op og møder sin kommende kone Dagny Nielsen i 1951. Hun bliver gravid og deres første barn, sønnen Aslak, bliver født 10 oktober 1952. Senere kommer Øjvind (3 marts 1954), Minik (2 februar 1957) og søsteren Ina (26 juli 1965) til. De bor i starten meget langt fra alting og børnene husker tydeligt barndommens magiske fjord. Senere flytter de til Danmark og bor i et lillebitte rækkehus i Humlebæk. En af de mange ting, der undrer Minik er at der går rype-lignende fugle rundt inde i byen uden at folk spiser dem (det er duer). Børnene længes tilbage til Grønland og studerer fx våbenkataloger for at finde den perfekte riffel. De tager tilbage til Grønland for at lave en film om den sidste konebåd, men så er det retur til Danmark igen i nogle år. Efter at have kedet sig bravt i folkeskolen vil Minik gerne i gymnasiet, men lærerne synes ikke at han er klar og vil holde ham et år mere i folkeskolen. I 1971 bygger de selv et nyt hus med Aslak som tegner og konstruktør og med gode venners hjælp. Minik tager en tur i Thy-lejren, men får nok af hash-tåger og bragesnak. Faderen kan godt se at mere skole ikke er sagen og skaffer ham en billet til Grønland. Han vender hjem og får nogle fornuftige lærere. I gymnasiet bliver det endnu bedre. Han får gode og dygtige venner og begynder at spille banjo, så de kan danne et band. Han er begyndt at samle mineraler og har sin gang ved en juveler Dragsted, der underviser ham i stenslibning og svendene lærer ham at arbejde med guld og sølv.
Efter studentereksamen læser han geologi og det fantastiske er at han hver sommer skal ud i de grønlandske fjelde og gøre feltstudier. Han fortæller levende om hvordan man udfra et stykke klippe kan se hvilke begivenheder der har skabt det. Der er også geologiske spor, der peger på atmosfærens sammensætning og atmosfæretrykket på dannelsestidspunktet. I Isua-området er der meget gamle fjelde. Den new-zealandske geolog Vic McGregor brugte fra starten af 1970'erne mange år på at overbevise resten af geolog-verdenen om at fjeldene var urgamle, men først en isotop-analyse gav et overbevisende bevis. (Victor McGregor misbrugte i årene mange børn fra Atammik-bygden. Da det kom frem i foråret 2000 og han blev anholdt, valgte han at begå selvmord).
Minik forfølger ideen med at kigge nøjere på Isua-klipperne og finder helt uventet en meget gammel sediment-klippe. Han finder tegn på organisk kulstof og får den kætterske tanke at det måske er liv i form af bakterier eller alger, der har skabt kontinenterne. Regnestykker på mængden af kemisk energi fra liv passer med at granit er skabt ved forvitring af bjergarter og fordi det er lettere end basalt kan det danne kontinenter.
Samme mekanisme kan også forklare problemet med at forklare hvorfor Jorden ikke var en snebold i starten, da Solen var noget svagere end nu. Hvis alt var dækket af hav, ville mere af varmen blive absorberet og pengene passer faktisk.
Minik slutter af med at knytte sammenhænge til kunsten og Per Kirkeby var selv geologuddannet og har udsmykket en af trapperotunderne på Geologisk Museum på Miniks initiativ og Carlsbergfondens regning. En tur til Grønland med HKH Frederik og Per Kirkeby er også beskrevet og et COP21 projekt sammen med Olafur Eliasson runder bogen fint af.

Jeg er ikke ret meget yngre end Minik, så hans erindringer om dansk folkeskole og gymnasie har en vis genklang. Bogen er en glimrende populær indføring i hvor meget geologer efterhånden ved om verden.… (más)