François Bourgeon

Afrika, Atlanterhavet og Benin, 1781
Juda findes i vore dage på kortet under Benin og Ouida, men dengang hed landet Dahomey og bebyggelsen Juda.

Den unge kvinde Isa er sammen med Hoel Marie Tragan. Hendes veninde Mary Hereford er gift med John Smolett og de har den spæde datter Enora. Mary tænkte at fordi hun ville have barnet, ville hun også have faderen, men sådan gik det ikke. Og det har taget hårdt på John, der er sindssyg af jalousi. Slaveskibet Marie-Caroline under kommando af kaptajn Louis Estienne Boisboeuf har kurs mod handelsstationen i Juda for at købe slaver. Undervejs bliver de tolv, der ikke har krydset Krebsens vendekreds før, døbt af Kong Neptun. De ankommer til handelsstationen, som ledes af Olivier de Montaguère. Olivier, hans højre hånd, Louis-Paul de Genest og hans bogholder Estienne de Viaroux er normalt overladt til deres eget dårlige selskab og Viaroux har en betydelig spillegæld til de to andre. De har alle tre bemærket Mary og Isa, som meget appetitvækkende. Viaroux mener at han kan nedlægge dem begge (og Oliviers trofaste tjener Aouan skal nok rapportere), så han indgår et kvit-eller-dobbelt væddemål med de to andre. Viaroux bliver dog fra første time afvist af Isa. John Smolett er til gengæld jaloux og vækker Marys vrede. Viaroux foreslår Hoel at muntre sig med de lokale negerpiger, hvis Isa er for uoplagt. Det bliver afvist. Viaroux siger til Mary at han er sikker på at der vokser skønne frugter i hendes have, men får svaret at hun selv vælger sin gartner! De lokale kalder Boisboeuf for Vovo Aquignan "Den hvide sten".
Viaroux kan se at han er i fare for at tabe væddemålet og får sin tjener Sognigbé til at give Hoel gift. Mary foretrækker François Vignebelles selskab fremfor Viaroux. På en tur udenfor lejren møder de en jaguar, men den gør dem ikke noget. Vignebelle får lov at mærke hvor meget det fik Marys hjerte til at banke.
Bådsmanden Latrogne er med til at vælge de slaver ud, der skal med på skibet. Og lægen Jean Rousselot checker at de er sunde og raske. Isa bebrejder ham det, men som han siger, så udtørrer solen ikke bare huden men også hjertet. John Smolett kommer forbi og leder efter Mary. Han er fuld og ender med at brændmærke sig selv med et stort S hen over munden. Smolett går derfra og op mod den engelske lejr, Fort William. Hoel bliver syg og Sognigbé sørger for at det er ham og kun ham, der bringer vand til den syge. Isa snakker med abbed Forissier, der er den lokale præst. Han er jesuit og holder sig til Ad Majorem Dei Gloriam, dvs Til Guds Forherligelse, som er jesuitternes valgsprog. Men han fortæller også at lokale "præster" vodounoerne kender meget til gifte og at Sognigbé fornylig har besøgt en af dem. Isa er taknemmelig for den hjælp, hun får af den aldrende præst. Hun forsøger at få den amme, der passer Hoel til at tale, men kommer så i tanke om at Fader Forissier taler sproget. Men det kommer hun til at sige højt, så Sognigbé når at halshugge ammen, inden Forissier og Isa kommer tilbage. Efter at have tænkt lidt lokker Isa med Viaroux og får ham til at gå i en fælde. Hun stjæler hans bukser og sender Aouan tilbage til fortet for at hente sig en ny bluse. Det varer en rum tid og en hel flok af de lokale indbyggere når at opdage Viaroux uden bukser sammen med Isa uden bluse. Isa har taget en lille revolver med for at true Viaroux, men den når at forårsage en ulykke. Aouan og Forissier dukker op og Aouan skyder en af mændene, der har været med til at prygle Isa for at have forårsaget ulykken. Både Isa og Viaroux er sluppet fra episoden uden mén, men Isa fortæller sin historie til Olivier de Montaguère. Boisboeuf er også med og sammen med Forissier lægger de hårdt pres på Viaroux. Sognigbé er forsvundet efter mordet på ammen. Aouan kan fortælle Isa at trommerne fortæller at det er Viaroux og Sognigbé, der har lavet rav i den. Nu vil kongen høre det og tage affære. Aouan siger igen at hvide kvinder ikke er særlig pæne, så Isa vil få svært ved at finde en ny mand, hvis Hoel dør. Aouan kan godt lide gaver og vil gerne have en gave af Isa, hvis Hoel bliver rask.
Der kommer bud fra kong Kpengla (konge over Dahomey 1775 - 1789). Montaguère og Viaroux er inviteret til Abomey for at overvære en domsafsigelse. Isa er inviteret med for at kunne bevidne overfor kongens slægtning, Louis XIV, at alt går rigtigt til i Dahomey. Det er ikke en invitation, man kan sige nej til. Mary får en kurv sendende med hovedet af Sognigbé og besvimer. Historien her stopper den 3 august 1781 med at en lille karavane bevæger sig mod Abomey.

Historien er løst indrammet af en forklaring om at være rekonstrueret ud fra Isa's notesbøger, der dog er godt medtagne af tidens tand. En underholdende, men ikke så opmuntrende historie.… (más)

Afrika, en handelsstation i Juda, ca 1783
Den unge kvinde Isa er sammen med Hoel Marie Tragan, som er blevet forgiftet af en rival, bogholderen Estienne de Viaroux. Denne er afsløret, men Hoel er stadig dødssyg. De lokale stammer regeres af en brutal, men politisk klog konge Kpengla. Hovedstaden er Abomey. Isa har en mandlig kriger, Aouan, som passer på hende og hjælper hende til at manøvrere i det farefulde spændingsfelt mellem kongen og handelsstationens leder, hr Olivier de Montaguère. Sidstnævnte har gaver med til kongen i form af geværer og brynjer. Som gengæld giver kongen ham en slave, men det er nu en gammel udslidt kone, så det er faktisk en udsøgt fornærmelse. Kongen spørger Isa, hvad hun mener og hun vejer sine ord på en guldvægt for at tækkes kongen og få hjælp til at gøre Hoel rask igen. Det lykkes og både kaptajnen og lægen Jean Rousselot roser hende. Kongen arrangerer en opvisning i bueskydning og Isa viser at hun godt kan betjene et gevær. Viaroux har forsøgt at stille hende i et dårligt lys, men det giver bagslag. Næste dag er Isa og de andre tvunget til at overvære at kongen får to utro hustruer henrettet. De to bliver puttet ned i et hul i jorden hvorefter man lokker myrer i stor stil til at indfinde sig. "Selv dér, hvor kongen var den eneste, der havde ret til at komme, dér kommer myrerne nu". Kongen sender en slavinde, Alihosi, "hende, der er født på rejsen" til at give "hjælp til at føre hus hos kvinden, hvis mand er syg". Det er meget rettidigt, for om natten forsøger Viaroux at få sin vilje med Isa. Han har drukket sig fuld, slået Aouan ned og i gang med at kvæle Isa, da kaptajnen og lægen kommer til og slår ham ned. De er blevet tilkaldt af Alihosi, der dermed afslører at hun kan tale fransk. De overtaler hende til at lede dem til franskmanden. Han viser sig at hedde Pierre Jardin og har siddet indespærret i over 10 år for at have gjort modstand, da kongen ville sætte en stopper for at andre handlede slaver på hans kyster. Jardin (og hans medfanger, der længst er døde) er bevidst blevet ignoreret af Olivier de Montaguère, hvilket lægger denne blot for lidt afpresning af de andre franskmænd. Montaguère må slippe hundrede ankre brændevin for at få frigivet Jardin og han er efterhånden ved at være træt af Viaroux. John Smolett er sammen med Mary Hereford og de har den lille datter Enora. Desværre er John syg af jalousi (lettere berettiget, for Mary er ikke karrig med sin gunst). Han dukker op og slår en negersoldat ihjel for at komme ind til Mary, som han fører væk fra lejren ved at tage Enora som gidsel. Det ender skidt ud i sumpen, hvor Viaroux og han duellerer, til de begge forsvinder under vandet. Enora er i mellemtiden reddet af François Vignebelle, som håber på at få Mary som belønning. Jardin tænker at Montaguère blot vil blive erstattet af en anden, hvis man får ham fjernet, så han er fuldt tilfreds med at få en stor sum penge, så han selv kan købe en slaveplantage. Boisboeuf køber en flok slaver af kongen og begiver sig mod Juda igen. Aouan dør undervejs, da han ikke vil skyde en løve af frygt for at ramme Isa. Han når dog at rose Isa for bagefter at have skudt løven, selv om det er en skam at hvide kvinder ikke er særlig pæne. Det bliver morgen (He gna quenou - den tid hvor man fanger fugle). Om natten (i slangetimen, Zna-gna-gna, "den onde nat") opdager Isa at Alihosi sniger sig væk. Hun følger efter men er tæt på at drukne. Alihosi redder hende op fra vandet i bevidstløs stand, får nogle medikamenter med til Hoel og fragter Isa hjem i seng. Hoel begynder at blive rask, samme dag som Viaroux er forsvundet i sumpen.
De 340 slaver er nu samlet og næsten klar til afgang. Mary og Hoel toppes lidt. Og Isa har kvalme over behandlingen af slaverne. Alihosi får lov at slippe for at være spærret inde i lasten, men kaptajnen kræver at hun bliver lagt i lænker om natten.

Slaveskibet Marie-Caroline letter anker med lasten næsten fyldt med slaver (en gammel kvinde var for svag til at gå længere, så hun blev bare skudt som en hund. Og en slave forsøgte at flygte fra båden ud til skibet, men blev taget af en haj). Førstestyrmand Jean-Jacques Bernadin er en hård satan og ikke specielt vellidt af folkene, så det er et dårligt tegn, at kaptajn Louis Estienne Boisboeuf dør af kvæstelserne fra et fald ombord den 20 august 1781. Og at Bernadin nu har kommandoen over skibet. Andenkaptajnen Malinnet er nemlig blevet syg inden afrejsen og er blevet på handelsstationen.

Albummet rummer også et langt interview med François Bourgeon og smukke tegninger af skibet "Marie Caroline". Og det hænger så kraftigt sammen med det foregående bind i serien, at dette bør ligge i nærheden, når man læser albummet her.… (más)