Composed of imagistic vignettes with recurring motifs aplenty. Unfortunately this is at the expense of plot, character, and readerly giving of fucks. You do get a sense of the awfulness of the regime, the secret police, the besetting poverty and paranoia, but it’s all through a watery lens, softened and warped. The story is powerful despite the way it’s written. ( )

Herta Müller blev selv overvåget og chikaneret af Securitate, og hun har flere gange fortalt en bestemt historie for at illustrere, hvor perverst, nidkært men også fantasifuldt hun blev forfulgt. Som ung købte hendes mor et ræveskind, som hun havde liggende på gulvet som en løber. En dag opdagede Müller så, at halen var faldet af og tænkte ikke videre over det, før hun nogle da senere kom til puffe til det ene bagben, og det gled væk fra resten af skindet. Senere skete det samme med det andet bagben, så med forbenene et efter et. Intet andet var ødelagt i lejligheden. Hun fik aldrig nogen forklaring. Men med den gradvise skamfering af ræveskindet demonstrerede det hemmelige politi, at det kunne trænge ind i hendes hjem, når det havde lyst. At det kunne skænde hendes ejendele og invadere hendes private rum. At hun var i deres magt.

Müller fortæller historien i Mit fædreland var en æblekerne. I romanen er det lærerinden Adina, der udsættes for samme chikane. Det er uklart, om det er fordi hun kender lægen Paul, der også er sanger i et band, der synger tekster som er så intetsigende, at de kan udlægges som kritik af regimet. Måske er det fordi hun ikke vil lade sig bestikke med kaffe og chokolade af partisoldaterne til at give deres børn bedre karakterer. Måske har hun på et tidspunktet takket nej til at være meddeler. Eller måske er det bare fordi et hemmeligt politi med uanede ressourcer aldrig kan overvåge for mange. Det handlede ikke kun om at holde styr på de aktive modstandere men også om at holde befolkningen nede med en dyne af terror.

Ræven var allerede dengang jægeren foregår i den rumænske provinsby Timisoara op til Ceausescus fald. Omdrejningspunkterne er Adina og veninden Clara, der arbejder på en fabrik i byen og kommer i en anderledes nærkontakt med Securitate. Hun indleder nemlig et forhold til politiofficeren Pavel, der både er flot, kører i en fin bil og kan forære hende kaffe og andre behageligheder. Hun støtter ikke regimet eller fungerer som meddeler – hun kan bare godt lide Pavel og nyder godt af de privilegier, det kan give.

Müllers skrivestil er noget helt særligt. Hun hæfter sig ved særlige detaljer – som f.eks. Ceausescus pandelok, der hver dag stråler fra avisen – og bruger dem til at fremmane et korrupt samfund. Hun antyder kun det hemmelige politis tilstedeværelse, som om personernes frygt for at være åbenmundede bæres med ind i skriften. Hun lader personerne leve med tvivlen og paranoiaen, for politiet gør det aldrig klart, hvad de er anklaget for, eller hvem der har vidnet imod dem.

Romanen kulminerer med styrets fald i julen 1989. Adina og Paul er flygtet til nogle venner ude på landet, så hverken de eller læseren oplever revolutionen direkte, selvom det var i Timisoara, at Ceausescu og hans kone blev dømt og derefter henrettet. Da de vender tilbage kan de bare se nogle skudhuller i murene. Alt er forandret, og alt er det samme: Pavel er klogelig flygtet til vesten, men på fabrikken har cheferne bare byttet titler, så tingene kan fortsætte som de plejer.

Müllers skildring af undertrykkelsen og overvågningen er fantastisk, og hun formår at skildre Clara og Pavel som hele mennesker, selvom hun givetvis deler Adinas foragt for dem. Som læser bliver man suget ind i den verden af paranoia og forfølgelse, som de lever i. Desværre lever slutningen ikke helt op til resten af historien. Romanen er udgivet i 1992, altså godt to år efter styrets fald, og mens undertrykkelsens psykologi står helt klart, så er det er som om den del af stoffet ikke har sat sig endnu. ( )

Not much of a plot here despite the jacket note picking out what plot there was. That blurb had attracted me in the first place. The plot didn't actually begin until around page 111; why is a fox pelt in the heroine's home cut up little by little? A warning from the secret police? It is revealed one of the characters is an agent and is after the heroine, Adina, a teacher. Intriguing for its description of life under Çeaçescu's dictatorship in Romania. Weak on plot. The luscious language and choices of expressions kept me reading! A sample: "The clock inside the cathedral tower advances, another hour is empty and gone; it could be today, it could be tomorrow. Nobody on the banks of the river hears the chiming, the sound quiets when it reaches the water and whimpers when it's gone." The recurring images of poplars at all times of day, twilight, and night and sunflower seeds give the atmosphere of overarching menace and bleakness. ( )

Diese Sprache ist so krass und direkt. Eine großartige Schriftstellerin! ( )

I've got to read something an adult should read from time to time. Something real and painful.
Romania during the Ceausescu regime was indeed in pain and suffering. Another black page in European history, which we should know and remember.

Review to follow soon. ( )